30 gæster til Golfens Dag

Golfens Dag søndag den 25. april var begunstiget af godt vejr, og det trak golf-interesserede af huse landet over, hvor alle golfklubber havde slået dørene op for potentielle golfspillere.
I Midtfyns Golfklub var der mødt 30 interesserede op, og de fik træning af klubbens protræner Claus Berg, så der var lejlighed til at prøve at slå bolde ud, puttetræne og lidt spil på selve banen.
Claus Berg fik hjælp af 20 af klubbens medlemmer, så alle kunne få en fornemmelse af, hvordan det skal gøres.
Til slut blev alle serviceret med kaffe og brunsviger. Forhåbentlig har det skabt så megen interesse hos gæsterne, at klubben kan skrive nogle af dem på klubbens medlemsliste. Der er jo mulighed for at få lov til at prøve gratis at spille i to måneder,hvis man ikke tidligere har været medlem af en klub.
Interesserede kan læse mere om hvordan man bliver medlem og hvad det koster her på hjemmesiden under menupunktet Information