Bliv medlem af Midtfyns Golfklub

Golf har ingen alder, og har du lyst til at prøve kræfter med golfspillet, så er du hjertelig velkommen hos Midtfyns Golfklub. Vi er ca. 300 glade medlemmer, et dejligt fællesskab på tværs af aldre og klubber i klubben, og vi står klar til at hjælpe dig godt i gang.
Hvad kræver det for at komme i gang?

Det kræver intet specielt at komme igang. Vi har golfudstyr stående, som du er velkommen til at låne. Det kræver heller ikke noget specielt golftøj. Det vigtigste er, at du har noget tøj på, der passer til årstiden – gerne flere tynde lag, som du kan tage af og på, men husk; du skal kunne bevæge dig! Derudover et par sko, som du kan stå rimelig fast i.

Der findes dog nogle ganske få regler om, hvad man ikke har på til golf:
T-shirts, soltoppe/undertrøjer og lign., korte shorts, joggingtøj af enhver art, slidt og hullet tøj.

Her på siderne kan du læse meget mere om de forskellige former for kontingenter, vi kan tilbyde og ikke mindst; de fordele, du får ved at være medlem af Midtfyns Golfklub – udover at kunne spille på en smuk bane.

Her kan du hente indmeldelsesformular for prøvemedlemmer 2020:

Indmeldelsesformular 2020 Prøvemedlem
Download 87 downloads 28.2 KB

Golfkørekort

For at komme til at spille golf, skal du have det, vi kalder et golfkørekort, som består af:
Undervisning i de forskellige jern, køller og putter – og hvordan man bruger dem
Undervisning i regler
Regelprøve
Spilprøve

Når golfkørekortet er hjemme, så bliver du tilknyttet vores begynderafdeling.

Gratis prøvemedlemskab i 2020 efter Golfens Dag

Nye begynderhold startes op uges efer Golfens Dag, som er søndag den 21. juni mellem kl. 10 og 14, med ugentlig teoriunderivsning (1 time) og slagtræning, også 1 time, i et 5-ugers forløb. Her kan du deltage gratis som prøvemedlem. I 2020 tilbyder vi et 2 måneders Gratis Prøvemedlemskab (normalpris er 900 kr.), hvor du kan afprøve, om golf skal være en del af din aktive fremtid fremover. Det 5-ugers uddannelsesforløb er en del af prøvemedlemskabet. Vi stiller det fornødne udstyr gratis til rådighed i prøvemedlemsperioden. Du vil i hele perioden få stillet en af klubbens erfarne spillere til rådighed som mentor for dig, og du vil få mulighed for at spille på 18-hullers banen.