Det fungerer fint på banen

Med dette fantastiske forårsvejr er det da rart, at vi kan spille lidt golf på “coronabanen”.
Det ser ud til at fungere fint, men det er jo lidt anderledes kun at vinke til venner og bekendte, når de passerer på et andet hul, nu håber vi så på, at der kan lukkes op for socialfunktionen efter 10 maj.

Bunkers

Der arbejdes stadig af frivillige med bunkerrivning, men det er jo ikke altid, at de lige har været der. Ivar Knoth er i gang med at fylde huller på forgreens efter rågerne, der i øjeblikket går dybt efter larver, så de mange pletter med jord indeholder græsfrø, så vi kan få området optimeret.
På 12. og 13. fairways er der foretaget en kraftig vertikalskæring af de områder, som er beskadiget af stillestående vand gennem længere tid. På 12. hul ligeledes en del af rough-området. Det er meningen, at områderne skal eftersås og topdresses efter påske. Områderne er ”areal under reparation” med spilleforbud.

Status

På grund af den foreliggende situation er al den aktivitet, der normalt foregår omkring Klubber i Klubben og turneringskampe, sat på standby.
Senest er pargolfturnerings starten udsat til den 29 maj.
DGU har udsat starten på Danmarkstirneringen til efter 10 maj.
Regionsgolf ABCD har halveret puljespillene, Senior, veteran og superveteran melder ud efter påske, men jeg gætter på en model som ABCD-rækkernes.
Når nyt foreligger, vil I blive orienterede
Overhold spille betingelserne og pas godt på jer selv og andre.