G5 information

Til vore aktive medlemmer.

Så er de nye G5-kort 2019 klar til salg. G5 klubberne er uændret:

Kortet giver fuldtidsmedlemmer ret til gratis spil på de nævnte klubbers 18-hullers baner alle ugedage og skal bæres synligt sammen med din medlemsbadge.

Det kan også benyttes i forbindelse med klubber-i-klubben besøg på disse baner.

Kortets pris er uændret kr. 800,-.

Det er således en fordel at købe kortet, blot du spiller mere end 2 gange på de nævnte baner.

Du får også mulighed for at vinde et gavekort til en værdi af kr. 1000,-

til ProGolf/Golfexperten.

Kortet bestilles hos kasserer@midtfynsgolfklub.dk eller ved indbetaling af kr. 800,- på klubbens konto 5994 1209849 eller MobilePay 93022 med angivelse af medlemsnummer + G5.

Kortet vil herefter blive lagt til afhentning i klublokalet senest en uge efter indbetaling.

KØB nu så du er klar til den nye sæson!

 

Med venlig hilsen

Midtfyns Golfklub

Betingelser for køb og anvendelse af G5-kort i 2019

 

  1. Prisen for et G5-kort er i 2019 fastsat til kr. 800,-
  2. G5-kortet kan erhverves af alle fuldtidsmedlemmer, som ikke er omfattet af øvrige rabatordninger på normalkontingentet for den pågældende medlemskategori. G5-kortet kan ikke erhverves af medlemmer med flexstatus.
  3. G5-kortet er personligt, og misbrug medfører inddragelse af kortet uden nogen form for kompensation.
  4. G5-kortet giver adgang til frit spil på alle dage i følgende klubber:
    Barløseborg GK, H.C. Andersen GK, Midtfyns GK, Odense Eventyr Golf og Sct. Knuds GK.
  5. G5-kortet kan ikke anvendes ifm. deltagelse i turneringer med fast turneringsfee. Dvs, at der skal betales fuld turneringsfee inkl. evt. greenfee for ikke-medlemmer af den arrangerende klub.
  6. G5-kortet kan anvendes ifm. større gruppers bookninger – f.eks. senior-, herre-, eller dameklubber.
    Dette gælder dog IKKE Fynske Golfveteraner eller lign. grupper.
  7. GS-kortet kan ikke anvendes ifm. pakkeløsninger, som f.eks. indbefatter, golf, spisning, overnatning m.v.
  8. Alle spillede runder af G5-kort ihændehavere skal registreres i Golfbox, hvor der foretages tidsreservation, bekræftelse og indskrivning.
  9. G5-medlemskortet skal bæres synligt på baggen under spil på de omfattede baner.

 

Salg af G5-kortet 2019 starter onsdag den 1. november 2018.

 

Golf er en gentleman-sport.
HUSK derfor altid god skik og etikette, både ude og hjemme.

Eks.: Luk hurtigere spillere igennem og ret både dine egne og andres nedslagsmærker op.

 

Med venlig hilsen

Midtfyns Golfklub