Alf i sikker stil

Alf i sikker stil


Mandag d.24/3 var der opstart for “Mandag morgen”, klubbens seniorfraktion. Der mødte 61 til morgenkaffe og rundstykker, og medens det blev indtaget med en “lille en”, redegjorde Kristian på udvalgets vegne for planerne for den kommende sæson. Stemningen var helt i top, og da vejret samtidig viste sig fra sin bedste side var der 57 der deltog i den efterfølgende 9-hullers turnering. Alle kom vist godt i gang med sæsonen, mest bemærkelsesværdigt var det at Gert Fischer var 2 cm. fra at lave “hole in one” på hul 2, og da hans runde ikke var alt for god var han glad for at det “næsten” lykkedes på det sidste hul han skulle spille.