Traditionen tro stod “Dameklubben” også i år for afholdelse af “Pink Cup” til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Hos os inviteres også herrespillere, så der spilles i 3 rækker. Dame A blev vundet af Anne Grete Rasmussen, Dame B blev vundet af Tove Hagen Madsen og Herrerækken blev vundet af Rune Hansen. Efter matchen som desværre blev ramt af et kraftigt regnvejr i ca. 1½ time, var der fælles spisning med bl.a. amerikansk lotteri. Arrangementet gav ca. 11000 kr. til det gode formål.