LOGO2_321x150
Nyhedsbrev 8 april 2019

Sæsonen er nu i gang

Vintergolf holdt afslutning

Lørdag d.30 marts var sidste dag i vinter golf sæsonen og der blev afsluttet med maner. Finalen blev spillet i FedEx formatet, hvor de der har klaret sig bedst i løbet af sæsonen tildeles høje startpoint som så falder alt efter hvordan men har scoret gennem sæsonen. Der spilles så i finalen om ligeså høje point som så lægges til startpointene. Normalt vil en af de 5 første ved starten vinde. Men det skulle gå væsentlig anderledes, fra en plads langt nede vandt Jannic Storm med hele 26 stablefort point på 9 huller, dette indbragte ham sejren i finalerunden og da de der startede med mange point ikke leverede på dagen, blev Jannic en overraskende vinder.
Efter finalen var der fællesspisning .
Vintergolf har haft en fin sæson med over 30 fremmødte pr. gang.

Seniorerne startede op


Mandag d.1 april startede seniorklubben sin sæson. En smule morgenfrost udskød starten et kvarter, men i det gode vejr kom alle 55 spillere godt i gang. Scorekortene viste dog en smule rust i golfsvingene efter vinteren. Bemærkelsesværdigt var at 90 årige Åge Pedersen vandt hos herrerne med 18 point. Hanne Nielsen vandt damerækken med samme score.
Smileyball2
IMG_1405
IMG_2299

Ændring af medlemsstatus

Såfremt man ønsker at ændre medlemsstatus for 2. halvår 2019, skal dette meddeles senest tirsdag den 30.04.2019.
Mail sendes til kasserer@midtfynsgolfklub.dk

Bestil og bekræft din tid på banen.

Sæsonen er nu i fuld gang, og det er rigtig vigtigt, at du bestiller tid i Golfbox, når du ønsker at spille.
Det er ligeså vigtigt, at du bekræfter din tid, enten på computeren i klublokalet, eller på Golfbox App’en.
Vær opmærksom på, at du ingen rettigheder har på banen, hvis du ikke har bekræftet din tid.

Hilsen Anny

Dåser

Baneudvalget er i gang med at stille beholdere op til DÅSER ved flere teesteder, p.t. er det kun på hul 8 der er opstillet en. Vær behjælpelig med at holde banen pæn ved at bruge beholderen til det formål der står på den. Alle dåser og plastflasker (også dem uden pant) bedes i øvrigt anbragt i papcontaineren ved køleskabet.
Golfens dag 2019

Husk Golfens dag

Inviter en ven med til golfens dag d.28 april (10 til ca.14)
mentor2

Mentorer

Klubbens mentorer og alle øvrige medlemmer indbydes til et møde d.29/4 kl. 19.00 i klubhuset hvor begynderudvalget vil orientere om "det nye begynderforløb", samt afstemme forventningerne til arbejdet som mentor.
Alle der har lidt tid til overs vil kunne bruges som mentor, en meget vigtig opgave i klubben.
mfg-logo-150
Midtfyns Golfklub
Kaholehaven 6
5750 Ringe
40 96 39 51
mail@midtfynsgolfklub.dk