LOGO2_321x150
Nyhedsbrev 13-3-2020
corona

En helt anden historie !

Danmark er sat på vågeblus - arrangementer, idrætscentre, haller motionscentre m.m. melder aflyst eller lukket.
DIF og DGU har udstedt retnings linier for hvorledes klubber, og for os specielt golfklubber bør forholde sig.
Bestyrelsen har besluttet at følge disse anbefalinger for Midtfyns Golfklub.
Møder og indendørs samlinger bliver aflyst indtil videre (bestyrelsesmødet i går var aflyst)
Der kan stadig spilles på banen i privat regi, tænk jer om og hold mindst 2 meter til medspillere, specielt ved afhentning af scorekort, hvor man kan komme i kø, vent til de foranstående har afsluttet inden i nærmer jer, berør skærmen så lidt som muligt og vask efterfølgende hænder. Hvis I efterfølgende skal have noget at drikke så hold hele tiden anbefalet afstand.
Golfsporten er måske den sport som bedst kan udøves under disse ubehagelige forhold hvis I alle tænker jer godt om.
Nedenfor bringes et par service meddelelser om kommende arrangementer, disse var tilgået redaktøren inden den nuværende situation. Om de bliver sat i scene som beskrevet vides ikke p.t. men ændringer skal nok blive meldt ud i tide.
Når nu alt drosles ned er det mit håb at I vil få noget frisk luft og motion på golfbanen - men husk ansvarlig afstand til medspillere.
Vejledning

Arbejdsdag i foråret

I lighed med sidste år vil der blive arrangeret en arbejdsdag søndag d. 29. marts. Der startes med fælles morgenkaffe kl. 08.00, hvor opgaver fordeles mellem de fremmødte. Såfremt vejrlig og kørselsforhold på banen tillader det, er det tanken, at alle bunkers skal efterfyldes med sand. Desuden vil vi forsøge at få klippet hegnene og kørt grenene gennem en flismaskine. Vi kan sikkert finde på flere ting, og forslag modtages gerne. Det vil fremme tingene, hvis I medbringer skovle, river, greb, ørnenæb o.l., da klubben ikke råder over tilstrækkeligt håndværktøj til alle. Husk at “mærke” dine ting.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du kan komme ud og deltage i forårsklargøringen og hilse på alle golfvennerne.
Du bedes tilmelde dig til Flemming på 5151 2230, så vi kan tilrettelægge dagen bedst muligt.
Vel mødt
Baneudvalget

Vh

Flemming Anton Nielsen
Grønnevangen 30
5750 Ringe
5151 2230 =
Golfsmiley

KANINKLUBBEN

En ny sæson står for døren. Selv om vejrprofeterne gerne vil skabe drama om dårligt vejr, så er solen nu mere på himlen, end den er borte. Derfor kan alle glæde sig til, at KANIN-KLUBBEN har sæsonstart:
ONSDAG DEN 1. APRIL KL. 16,30 FÆLLESSTART KL. 17,00
Formålet med at deltage i kaninturneringer er, at spillere med HC. 37 – 72 har mulighed for at spille sammen med øvede Hcp. spillere og dermed få hjælp til spillet og spilles regler. Ud over at spille golf, gøres der også meget for, at skabe et godt socialt sammenhold i Midtfyns Golfklub. Det koster kr. 10,- at deltage pr. gang.
Den første onsdag i måneden er der fællesspisning, når alle er kommet ind. Første gang onsdag den 6. maj. Vi forsøger at holde prisen på ca. kr. 45,-. Før spisningen vil der være præmieuddeling for den foregående måned.
Der afholdes turneringer med andre klubber på Fyn i to rækker. 6 – 9 kaniner (Hcp 37 – 72) og superkaniner (Hcp 37 – 54). Dette giver alle mulighed for at møde nye spillere samt prøve andre baner gratis.
Det vil glæde udvalgets medlemmer meget, at så mange som muligt vil støtte op om vores arbejde, uanset hvilket Hcp. man spiller i. Øvrige oplysninger om mødetid, betaling mv. kan læses på Midtfyns Golfklubs hjemmeside under Kanin-Klubben.
På Kanin-Klubbens vegne
Keld Larsen.
mfg-logo-150
STØT VORE SPONSORER - DE STØTTER OS


Midtfyns Golfklub
Kaholehaven 6
5750 Ringe
40 96 39 51
mail@midtfynsgolfklub.dk