LOGO2_321x150
Nyhedsbrev 25-8-2020
GolfArt5

KLUBMESTERSKAB I SLAGSPIL og STABLEFORD

Nu er der kommet klarhed over afviklingen af "Klubmesterskaberne i slagspil ".
De vil blive afviklet søndag d. 20 september. Alle rækker spiller 18 hullers slagspil uden hcp.
Følgende rækker er opslået, men ved mindre end 3 i en række, vil denne ikke blive afviklet.

Junior 0-25 år - slagspil ( dog max. hullets par +5)
Åben række 25 - 49 år - slagspil
Senior 50-59 år - slagspil
Veteran 60+ - slagspil
Desuden en Stableford række damer/herrer (hcp. 10,1 eller derover)

Tilmelding på golfbox er åben, se der for yderligere info.
P.S. Det er gratis at deltage.
hr-fru-golf-tegning
August måneds Par-Match nærmer sig med hastige skridt.

Hvis du/I ikke allerede har fået meldt jer til - så husk at gøre det i golfbox under klubturnering senest onsdag den 26. august kl. 18.00.
Husk at svare ja/nej tak til mad efter runden ved tilmelding.

Der spilles foursome (men kun 9-huller denne gang), og damerne slår ud på de ulige huller.

VIGTIGT - Mødetid senest kl. 16.30 med efterfølgende gunstart kl. 16.45.
(Der havde desværre indsneget sig en fejl med tidspunktet for gunstart i nyhedsbrevet den 18. august)

Vel mødt til endnu en hyggelig runde golf i Par-Match turneringen.

IMG_0088

Golfexperten Midtfyns open

Turneringen blev afholdt i et vejr præget af kraftige byger og en meget skiftende vind. 94 spillere var tilmeldt i de 3 rækker, og langt de fleste trodsede vejret. Heldigvis klarede det noget op sidst på dagen så der kunne nydes en pølse m.m. efter spillet.
Vinderne:
A-rækken: 1. Søren K.Andersen (Odense), 2. Lars B. Sørensen (Svendborg), 3. Thomas Liokouras (Midtfyn)
B-rækken: 1. Martin Sørensen (Midtfyn), 2. Henrik Obling (HCA), 3 Jannick Sand (Midtfyn)
C-rækken: 1. Gy Kjeldgaard (Midtfyn), 2. Leo Hansen (Midtfyn), 3. Allan Hansen (Midtfyn)
TILLYKKE TIL DE DYGTIGE VINDERE
Nielsen321x150

Nielsens Midtfyns Open

Efterårets første turnering er Nielsens Midtfyn Open d. 6/9.
En turnering hvor der spilles i ABC og D rækker (D-rækken hcp. over 36 spiller kun 9 huller). Der spilles "Stableford" i alle rækker.
Turneringen der kun koster 100 kr for alle er traditionelt et tilløbsstykke, der er kun plads til 168 deltagere. Lige nu er der 131 tilmeldte, så hvis du vil være med, er det tiden at melde til på golfbox.
acc134c750e5fbe05c9ac19b1d5037aa

Seniorklubben

Senior klubben havde i sidste uge den traditionelle sensommertur.
Det var som sædvanligt en god tur med gode golfbaner og et fint socialt samvær. Vejret i Ikast onsdag var fremragende, mens vi havde en del finregn torsdag i Juelsminde.

Husk at melde jer til venskabsmatchen i Faaborg 7/9.
Se evt. vejledningen i nyhedsbrev af 18/8

GolfArt7

Husk

Corona pandemien ikke er ovre.

Hold afstand, sprit af - Og pas godt på hinanden

mfg-logo-150
STØT VORE SPONSORER - DE STØTTER OS


Midtfyns Golfklub
Kaholehaven 6
5750 Ringe
40 96 39 51
mail@midtfynsgolfklub.dk