Nyhedsbrev fra MGK
Nyhedsbrev fra MGK
Nyhedsbrev 23. marts 2025

 

Kvinder og Golf - Vi gentager successen fra 2023

Torsdag den 24. april, kl. 16,45 - starter vi et nyt hold Kvinder og Golf.

Endnu en gang sætter vi KVINDERNE i fokus og har sammensat et program, der henvender til alle kvinder, som kunne tænke sig at prøve at spille golf, men som måske har manglet et godt tilbud for at komme i gang.

Kender du allerede en veninde, bekendt, kone eller kæreste, som kunne være interesseret, må du meget gerne videregive denne information eller få vedkommende til at kontakte tovholdere:
Gy Kjeldgaard, på tlf. 20 76 85 27 eller Mail:
gykjeldgaard@123dk.dk, eller
Lisbeth Schønning på tlf. 26 15 88 38 eller Mail: Lisbethschonning@gmail.com

Vi har igen skræddersyet et program, med stor fokus på det sociale samvær og hyggelige aktiviteter i samspil med golfen.

Kort fortalt – så er det et 8 ugers forløb, hvor der er træning hver torsdag fra 17.00-18.30, efterfulgt af en social aktivitet, som f.eks. ansigtsyoga, oste- og vinsmagning, fokus på lidt fysisk træning, små konkurrencer – og selvfølgelig en masse hyggeligt samvær - så gruppen bliver godt rystet sammen.

Deltagerne får udleveret en lille taske, med bl.a. en trøje samt lidt forskellig merchandise. Der vil til hver træning også være lidt at spise.

Ud over træningen om torsdagen, er der spil på banen nogle gange, i grupper sammen med mentorer.

Prisen for forløbet er kr. 1.299,- og dækker træning, aktiviteter samt let forplejning.

Et foreløbigt program kan ses på hjemmesiden: https://midtfynsgolfklub.dk/kvinder-og-golf-2025/

 

Mænd og Golf – NYT TILTAG

Søndag den 28. april kl. 16.00 - starter vi for første gang Mænd og Golf i Midtfyns Golkfklub.

Kender du allerede en ven, kammerat, bekendt, familiemedlem, som kunne være interesseret, så må du gerne videregive denne information eller få vedkommende til at kontakte tovholder: Sten Lunde på tlf. 24 66 78 85 eller mail stenlunde@midtfyn.net

Konceptet omkring mænd og golf er bygget op på at deltagerne så hurtigt som muligt kommer ud at spille på banen, samt at hele forløbet gerne skulle være hyggeligt og sjovt.

Der vil naturligvis blive instrueret i hvordan man svinger en golfkølle, samt i de forskellige andre ”discipliner”

indenfor golfslag: putning, chipning, bunkerslag, pitchslag mv.

Golfreglerne vil blive introduceret til deltagerne både under spillet på banen og ved egentlige små regellektioner. Der vil også blive orienteret om de uskrevne golfregler, etiketteregler og sikkerhedshensyn i løbet af kurset.

Handicapreglerne vil også blive berørt, så deltagerne til sidst i forløbet vil være i stand til at tage regelprøven på nettet.

Små konkurrencer undervejs i forløbet forekommer også især i chipning og putning, som man aldrig kan blive for dygtig til.

Der vil være mentorer tilknyttet på Mænd og Golf – holdet, som kan hjælpe deltagerne med at komme rundt på banen og instruere lidt undervejs.

Mænd og Golf foregår søndag og fredag sidst på eftermiddagen, da det normalt er her, der er bedst plads på banen. De første gange deltagerne kommer på banen vil det nok tage lang tid at få spillet nogle huller.

Hver aften afsluttes i eller omkring klubhuset med lidt mad – sandwich, smørrebrød, pizza og en øl / vand.

Forløbet afsluttes med en større turnering for nybegyndere hvor vi håber på deltagelse fra Kvinder og Golf samt de ”almindelige” nybegyndere.

Prisen for forløbet er 998,- kr.

Program og yderligere information kan ses på hjemmesiden: https://midtfynsgolfklub.dk/maend-og-golf-i-2025/

Afmeld nyhedsbrev   |   Se brevet online
Nyt fra MGK
En golfklub for alle
facebook 
Midtfyns Golfklub
Kaholehaven 6 - 5750 Ringe