Nyhedsbrev fra MGK
Nyhedsbrev fra MGK
Nyhedsbrev 30. marts 2025

Indhold i nyhedsbrevet

  • Tak for jeres indsats på arbejdsdagen 
  • Nye faciliteter på drivingrangen
  • Husk at tilmelde dig åbningsturneringen

Tak for jeres indsats på årets arbejdsdag

Søndag den 23. marts var der stor aktivitet i Midtfyns Golfklub, da mange af klubbens frivillige gav en hånd med både i klubhuset og på banen. Selv flagstængerne fik en overhaling!

Stort tak til alle, der deltog og bidrog til at gøre vores klub klar til sæsonstart.

Bestyrelsen i Midtfyns Golfklub

Nye faciliteter på drivingrangen

Når du næste gang kommer forbi klubbens drivingrange, vil du opleve nogle små ændringer. 

Fredag eftermiddag blev der arbejdet hårdt, og også hygget, med at installere nye kunstige indspilsgreens, så det kan blive lidt sjovere at øve det korte spil.

Lige nu er de dækket af et lag sand, der stille og roligt skal fejes ned i underlaget. Der skal også placeres nogle flag, men det kommer lidt efter lidt.

Du må skyde efter dem alt det du vil, men de er ikke så store, så du skal gøre dig umage. 

Pengene til indkøbet er fra Fabers fabrikkers fond. Herfra skal lyde en stor tak for Den økonomiske opbakning. 

Husk at tilmelde dig åbningsturneringen

Søndag den 13. april afvikles Vinoble Ringe - Åbningsturnering.

Du kan tilmelde dig ved at trykke her

Pris: 100 kr. inklusiv et glas vin efter runden. 

Mødetid senest kl. 08.15, hvor formanden holder en tale v. 1 tee kl 08.45. Derefter er der gunstart kl. 09.00.

Vi spiller stableford i 3 lige store rækker.

Hos herrerne spiller A + B række fra tee 56 og C - rækken spiller fra tee 52. Damerne spiller fra tee 48.

Nærmest hullet på hul 2 for alle rækker,  præmie til 1 herre og 1 dame i hver række.

Der er mulighed for tilkøb af en sandwich til 50 kr. som kan spises i klubhuset efter runden.

Afmeld nyhedsbrev   |   Se brevet online
Nyt fra MGK
En golfklub for alle
facebook 
Midtfyns Golfklub
Kaholehaven 6 - 5750 Ringe