Svaner-MGK
Nyt fra Midtfyns Golfklub
Nyhedsbrev 10. september 2026

Indhold i nyhedsbrevet:

  • Årets Frivillig match
  • Korrekt vedligehold af tee-steder

Indbydelse

 

Kære frivillig i Midtfyns Golfklub

Alle der i årets løb har arbejdet som frivillige og hjulpet som mentorer, med banekontrol, rengøring, maling, indsamling af bolde, rivning af bunkers, vejarbejde, hegnsklipning og andet forefaldende arbejde, indbydes til en 9-hullers ”Hyggematch” sammen med klubbens øvrige frivillige i klubber-i-klubben, udvalg og bestyrelse.

 

Turneringen afholdes lørdag d. 19. september med gunstart kl. 15, mødetid kl. 14:30.

 

Spisning og præmieoverrækkelse i klubhuset kl. ca. 18.00

 

Tilmelding i Golfbox, af hensyn til bestilling af mad, senest d. 16. september: Frivillig match.

 

Vi glæder os til at se jer.

 

Bestyrelsen

Korrekt vedligehold af tee-steder

 

Vi henleder opmærksomheden på, at opslåede græsturfs på teesteder ikke skal lægges på plads, men gerne opsamles og smides ud i roughen. Årsagen er, at de kortklippede teesteder skal være fuldstændig plane. En løs tørv, der er lagt tilbage, skaber en uregelmæssig overflade, som den næste spiller risikerer at skulle stå eller tee op på.

Huller på teesteder opheler langt hurtigere og pænere, når de fyldes med en blanding af sand, jord og hurtigspirende græsfrø. Løse græstørv, der ikke har slået rod, bliver suget op eller revet i stykker af greenkeepernes cylinderklippere, hvilket kan beskadige maskinernes knive.

På fairways skal opslåede græsturfs derimod altid lægges på plads og trampes ordentligt fast.

Teesteds markeringerne (små træklodser med 2 søm i bunden) må udelukkende flyttes af banepersonel. Klodserne fastgøres til græsunderlaget med den yderste 1/3 af de 2 søm i bunden af klodsen, så det sikres at græsset under klodsen får lys og luft. Desværre sker det ofte, at spillere (sikkert i en god mening) træder klodsen "i bund" og når det sker, visner græsset under klodsen og efterlader et kedeligt gult mærke. (se vedlagte foto)

IMG_0243

 

Støt vores sponsorer - de støtter os

MG-logo
Spil golf på en velplejet bane midt på Fyn
facebook 
Afmeld   |    Ændre dine indstillinger   |    Se nyhedsbrevet i din browser
Midtfyns Golfklub
Kaholehaven 6 - 5750 Ringe - mail@midtfynsgolfklub.dk