Loader

Det er med glæde, at vi kan fortælle, at vi har ansat Claus Berg Pedersen som greenkeeperassistent. Claus tiltræder d. 1. marts og afløser Willy Jensen, som fratræder samtidigt.

Claus er et meget velkendt ansigt i klubben, da han har været vores træner gennem mange år, og desuden tidligere har været ansat som greenkeeper. Det er derfor en ’ny’ medarbejder med et meget grundigt kendskab til både banen og de opgaver, som jobbet indeholder. Et stort velkommen til Claus.

Samtidig vil vi gerne sige tak til Willy Jensen for en stor indsats gennem de seneste tre år, og held og lykke med det nye job!

Andreas ekstra hjælp til greenkeeperne

Desuden har vi lavet aftale med vores træner, Andreas Søndergård, om at hjælpe vores greenkeepere i spidsbelastningsperioder og til ferieafløsning m.v. I vil derfor både kunne møde ham som træner og som greenkeeper i klubben.