Midtfyns Golfklub – Kaholehaven 6 – 5750 Ringe – mail@midtfynsgolfklub.dk – Tlf.: 4096 3951

60 havde meldt sig til at deltage i årets åbningsmarch, der blev afviklet i godt og tørt vejr og på en perfekt bane søndag den 13. april.
Næstformanden, Sten Lunde, bød velkommen i området ved hul 1 og orienterede om,hvordan man skal forholde sig ved møde med en robotklipper. Dem så vi dog ikke så meget til, da de holdt fri, mens vi spillede. Desuden var tiden inde til at ophæve muligheden for at lægge op, så fra nu af og indtil videre skal bolden spilles, som den ligger.
Der blev scoret pænt på de hurtige fairways. Som Sten sagde, så har banen aldrig været bedre ved en åbningsmatch end i år. Der har endda være år, hvor den blev aflyst på grund af sne eller overmåde megen regn.
Åbningsmartchen blev sponsoreret af Vinoble, der havde sørget for, at alle kunne få et glas vin efter matchen, ligesom der var flotte vinpræmier til de første seks i hver gruppe, ligesom der var vinflasker til nærmest hullet på hul 2 til de seks, der i de tre grupper, mænd og kvinder, var tættest på. Så tak for Vinoble for de flotte præmier, og husk at støtte vores sponsorer, for de støtter os rigtig meget.
Se resultater i Golfbox under turneringer og så Åbningsturnering.

