Loader
 

Nyheder fra klubben

Fra onsdag d. 29 marts får alle aktive danske golfspillere en digital version af deres DGU-kort som kan tilgås via deres smartphone. Det digitale kort erstatter udstedelse af det fysiske kort således at der fremover ikke blive udstedt nye fysiske erstatningskort eller kort til nye golfspillere. DGU-kortets funktion er at identificere sig som medlem af en klub med tilhørende rettigheder, og det kan det digitale kort ligeledes bruges til. I stedet for at køre kortet igennem magnetlæseren ved skærmen i klubben, kan man med mobilen scanne en QR-kode. Har man hidtil identificeret sig med kode eller fysisk kort kan man fortsætte med at gøre dette, da de fysiske kort ikke spærres, men fortsat kan bruges. Ved banekontrol kan man ligeledes på mobilen fremvise det digitale DGU-kort. På alle GolfBox' touchskærme vil der fremover som et alternativ til at taste DGU-nummer/adgangskode eller bruge magnetkoden på det fysiske kort, blive præsenteret en QR-kode i login-hjørnet som kan bruges til hurtig login. QR-koden skal scannes med dit digitale DGU-kort. Samtidig er appen Golfbox blevet opdateret og skiftet udseende totalt. Læs mere her...

Stor tak for en kæmpe indsats fra de mange frivillige, der mødte talstærkt op i dag søndag for at gøre vores bane forårsklar. Vi startede med kaffe og rundstykker. Derefter blev de 37 fremmødte fordelt ud på forskellige hold: • Forårsrengøring af klublokalerne • Nye skilte til næste-tee blev banket i jorden • Sponsortavlen blev rengjort • Der blev revet, og buske blev beskåret • Sprinklere til tees og greens blev gravet fri • Rangen blev rengjort, og alle bolde blev gravet op • Plus en masse andre ting I sidste uge blev der desuden dykket efter bolde i vores søer, og resultatet blev 4.000 hævede søbolde, hvor klubben får 0,50 kr. pr. bold....

I dag, torsdag den 23. marts, blev banen igen lukket på grund af vand. Den er lukket indtil videre. Driving range er åben...

Ifølge kalenderen er vi nået til forårets komme. Forår betyder masser af golfspil og dermed også tid til årets første Par-match med start allerede her i marts måned. JO du læste rigtigt - årets første Par-match er allerede nu i marts - nemlig fredag den 31. marts. Vi har i år valgt at udvide turneringen med en runde mere - men det er stadigvæk kun 5 runder, der tæller i det samlede pointsystem. Så hvis du/I ikke allerede har fundet golfudstyret frem fra vinterens gemmer, har fået det støvet af og gjort klar til den nye sæson - så er her en ekstra god grund til at få det gjort. OBS! - HUSK også at få støvet en makker op eller måske bare få støvet den "gamle" partner af, så der er klar til endnu en Par-Match sæson med godt selskab, hygge og præmier. VIGTIG INFORMATION - NYE TILTAG: Ændring af Teested for herrer: Det vil i år være muligt for herrer med handicap over 36, at spille fra tee 52 – Dette skal dog være meddelt til udvalget inden første spillerunde, man deltager i, så det korrekte handicap kan tildeles. Registrering af kørsel i golfbuggy: På siden hvor der skal afkrydses, om der ønskes mad efter runden, er der nu lavet et nyt felt, hvor man kan krydse af, om man påtænker at køre i buggy til runden. Dette vil give mulighed for at sammensætte boldene mest hensigtsmæssigt. Vi starter igen i år ud med en Greensome over 9 huller - gunstart kl. 16.45 mødetid senest kl. 16.30. Der er som altid tilmelding i Golfbox, og tilmelding er senest onsdag den 29.03.23 kl. 18.00. Deltagergebyret i år er kr. 50,00 pr. par. Vi glæder os til at se såvel "gamle" som nye "spilleglade" par på banen til nogle hyggelige timer. Vel mødt til alle der har lyst til at deltage. Hilsen Matchkomitéen      ...

Hvis du står og mangler en værtindegave, indflyttergave, mors -eller farsdags gave, har Midtfyns Golfklub et godt forslag. Du kan forære et prøvemedlemskab, som i år koster kr. 500.-, væk. Det er pakket ind i en flot gaveæske, med et ligeså flot gavekort indeni. Så hvis du har en kollega, et familiemedlem, en en eller veninde, du mener kunne have lyst til at prøve at spille golf, er her en god og meget billig mulighed. Din pris er kun kr. 25,- som betales med mobilepay til klubben. Gaveæskerne står i reolen til højre, når du kommer ind i klublokalet. Rekrutteringsudvalget....

Vi kan sige velkommen til en ny sponsor, nemlig Lim & Fugeprodukter, som i øvrigt indehaves af et af vores medlemmer, Gitte M. Grønsedt. Om firmaet skriver hun på hjemmesiden: "Lim & Fugeprodukter har specialiseret sig i salg af fugemasse og lim samt tilbehør til både erhverv og private. Vi har mere end 20 års erfaring indenfor fugebranchen og har på den baggrund udvalgt produkter til vores webshop, som lever op til vores krav om kvalitet og holdbarhed. Vores mangeårige erfaring inden for branchen betyder samtidig, at vi kan yde en kvalificeret vejledning, når du køber vores produkter. Vores produkter bliver som udgangspunkt sendt direkte fra vores leverandør og til kundens adresse, så vi undgår forsinkende mellemled." Samtidig har vi måttet sige farvel til to sponsorer, nemlig Netplan System Design i Årslev, der var hulsponsor samt Øjenkrogen, der var sponsor for scorekortet - denne plads overtages af Ryslinge Tagdækning.  ...

Tlpgolf.dk er blandt vores sponsorer, og som medlem af Midtfyns Golfklub kan du få 10 procent rabat,  når du handler på deres hjemmmeside www.tlpgolf.dk Rabatkoden er: Midtfyns10 ...

Bestyrelsen har besluttet, at der ikke mere laves årstalsmærker til at sætte på det grønne bagmærke. Når man kan bestille tid i Golfboks, og kan fremvise sit DGU-kort, er det dokumentation for, at man må spille på banen....

Kære medlem Vi vil gerne have, at du bruger to minutter på at besvare et spørgeskema fra DGU for at undersøge  interessen for at bidrage til arbejdet i Rekrutterings- og begynderudvalget med at rekruttere og fastholde nye medlemmer. Resultatet af undersøgelsen vil efterfølgende blive brugt til det videre arbejde i Midtfyns Golfklub. Klik her for at komme til undersøgelsen På forhånd tak. Mvh. Bestyrelsen i Midtfyns Golfklub...

Fra den 1. november og til og med den 31. marts 2023 kan du som greenfeespiller slippe med at betale 250 kr. for en runde golf på vores bane....

Fra og med den 9. november er der forbud mod at bruge buggy og monobuggy på banen....

Fra og med den 1. oktober spilles der med oplæg på kortklippede arealer. Bolden må renses....

Så er arbejdet med at vende drivingrange, så vi fremover skal slå ud fra de nye udslagsmåtter tæt ved klubhuset, så langt fremme, at al øvelse på driving range nu skal ske fra denne ende og det er forbudt at slå ud fra den anden ende, den, der ligger ved siden af hul 1. Der er blevet flere pladser, sat bander op mellem hver måtte, og der er indkøbt nye måtter og nye bolde.  Rundt om på rangen er der sat flag med forskellige farver på, så man har nogle længder at slå efter. Desuden er der indkøbt og opstillet en vaskemaskine til boldene, så vi også i regnfulde tider kan slå til rene og nye bolde. Den officielle indvielse af rangen kommer senere.    ...

Midtfyns Golfklub har indgået samarbejde med TLP Golf v/Thomas Løve Pedersen. TLP Golf giver 10% rabat til Midtfyns Golfklubs medlemmer ved køb i TLP Golfs webbutik eller fysiske butik. Det gælder også nedsatte priser, tilbud o.l. Rabatkoden er: Midtfyns10. Klik her for at gå til hjemmesiden...

Da klubben gennem flere år har haft en god indtjening, og desuden har en god likviditet, har bestyrelsen besluttet at indfri medlemslånet som p.t. har en restgæld på kr. 126.750. Medlemslånets restgæld med renter indfries ultimo juli 2022, og vil være på konto senest den 31.07.2022.  ...

[caption id="attachment_5861" align="alignright" width="225"] Ivar viser glad og stolt bolden frem.[/caption] Det var en glad Ivar Knoth, der søndag den 17. juli i godt vejr og høj sol kunne glæde sig over for første gang, efter at have spillet golf i 56 år, at få en hole-in-one. Det skete på hul 2 på vores egen bane. Han fortæller om slaget, at han ramte bolden godt med et 7-jern. Flaget stod i bagkanten, og afstanden til flaget var 135 meter. Han kunne dog ikke se bolden slå ned, så da han nåede op på green, begyndte han at lede efter sin bold bagved greenen, da den ikke så ud til at ligge på green. Den var heller ikke bagved, så han checkede lige hullet - og der var den. Ivar spillede søndag formiddag i en fire-bold, der bl.a. talte hans hustru, Jenny. Til lykke med det flotte slag....

Midtfyns Golfklub har nu oprettet en aktivitetskalender her på hjemmesiden, så du fremover får mulighed for at se alle aktiviteter i klubben og på banen - ud over de turneringer, som du kan se i Golfbox. Det kan være skolebesøg, sponsor-arrangementer, regionsmatcher, Golfens Dag, træning for begyndere o.s.v. Hvis du som medlem af Midtfyns Golfklub gerne vil have vist noget i kalenderen, så kan du skrive til bestyrelsesmedlem Niels Windfeld-Lund på nwl@microting.com og oplyse følgende i mailen: Titel Dato Starttidspunkt Sluttidspunkt Beskrivelse Er din aktivitet relevant, vil den blive sat på kalenderen. Du finder kalenderen ved at klikke her - den ligger under det overordnede menupunkt der hedder Info...

Overrask en, du holder af, med et VIP-golfarrangement i Midtfyns Golfklub. Vi har enkelte ledige pladser til vores særlige VIP-golfevent, der afholdes følgende to dage: tirsdag den 12. april kl. 17.00 – 20.00 søndag den 8. maj kl. 12.00 – 15.00 - en rigtig fin Mors dags gave. Køb en billet til 1 eller 2 af dem, du holder af, og glæd dem med et dejligt arrangement med vores Pro Andreas. Han vil give god instruktion på driving rangen og banen på små hold (op til 9 pers. i alt). For kun 299,- kr. kan du købe adgang til disse events, og det er inkl. en lille tapas i klubhuset efterfølgende. Tilmelding: via mail til mail@midtfynsgolfklub.dk eller sms på tlf. 40 40 34 07....

En ny sæson står for døren, og rekrutteringsudvalget er i fuld gang med at planlægge arrangementer, der kan skaffe nye medlemmer. Nye medlemmer skal støttes i opstarten på deres kommende golfkarriere, og her vil vi gerne have din hjælp. Kunne du tænke dig at være mentor for én eller flere nye spillere? Måske kunne du tænke dig at være hjælpetræner under Andreas Pro's kyndige vejledning. Andreas sørger for at instruere dig i, hvad der ønskes trænet….og du kunne evt. aflure et par tricks :-) Vi holder informationsaften tirsdag den 19. april kl. 19.30 i klubhuset. Her vil Andreas fortælle om, hvad og hvordan vi bedst, i fællesskab, kan hjælpe de nye medlemmer godt i gang med deres kommende golfliv i vores klub. Kom frisk og hør hvilke herlige muligheder, der er. Vi glæder os til at starte op på en ny sæson med nye medlemmer, der skal integreres i vores dejlige klub, men vi behøver din hjælp. PS. Vi vil gerne have 1-2 mere med i udvalget. Hvis det har din interesse, så sig til. Med venlig hilsen Andreas Pro og Rekrutterings- & begynderudvalget...

[caption id="attachment_4317" align="alignright" width="300"] Her er nogle af deltagerne ved Golfens Dag sidste år.[/caption] Kære Nygolfer/begynder/jeg vil gerne prøve - M/K Kært barn har mange navne, og uanset hvad vi kalder det, handler det i bund og grund komme i gang med golfsporten :-) Her i Midtfyns Golfklub har vi et godt tilbud til dig – 2 mdr. gratis prøvemedlemsskab med undervisning af vores egen Pro (træner) Andreas Søndergaard og regelundervisning for at tage golfkørekort. Der er 3 måder at komme dertil: Rekrut arrangement - Pris 299,- kr Modtagelse på små hold (7-9 deltagere), vi har udstyr og faciliteterne klar, du skal bare have tøj på efter vejret. Der bliver god tid til at prøve udslag på driving range, lære om indspil og putting i en rolig atmosfære. Herefter går vi en tur på vores meget flotte bane og får ”rigtigt golfgræs” under fødderne samt kommer til at putte på de rigtige greens. Efter forløbet med introspil og spil på banen går vi klubhuset og nyder en lækker tapasanretning med en lille forfriskning til. Her er der mulighed for at stille yderligere spørgsmål og blive prøvemedlem. Vi håber at se dig på en af følgende dage: Tirsdag den 12. april fra kl. 17.00 – 20.00 Søndag den 8. maj fra kl. 12.00 – 15.00 Søndag den 22. maj fra kl. 12.00 – 15.00 Søndag den 7. aug. fra kl. 12.00 – 15.00 Tilmelding: Mail: mail@midtfynsgolfklub.dk eller via sms på tlf. 40 40 34 07 Golfens Dag d. 24. april 2022 kl. 10.00 – 13.00 Kom og prøv golfen af – vi stiller faciliteter, udstyr og medlemmer til rådighed så du kan slippe din indre golfer løs. Hav tøj på der passer til vejret, tag konen, manden, kæresten, børnene, naboen, kollegaen eller en god ven med, alle er velkommen. Golfen Dag er et gratis åbent hus-arrangement, men vi råder jer til at møde op fra start for at få mest muligt ud af dagen. Midtfyns Golfklub er efter arrangementet vært med en lille forfriskning i klubhuset hvor vi snakker videre og svarer på spørgsmål fra deltagerne. Her er der også mulighed for at blive prøvemedlem. I klubben lægger vi meget vægt på det sociale liv og at skabe gode relationer blandt medlemmerne. Vi håber det har vagt din interesse og glæder os til at se dig Bare kom frisk …… Den 3. mulighed for at kommer i gang er at sende en mail til mail@midtfynsgolfklub.dk med lidt oplysninger om dig selv, så vi kan finde det rigtige hold du kan starte på. Vi har mange forskellige hold, f.eks. begynderhold, børne- & ungdomshold og elitehold. Endvidere har vi mange klubber i klubben hvor det sociale liv og gode relationer også skabes. Hent oversigt over hele forløbet [mdocs single-file="5484" ]...

Nu er det rigtig forår, og vi er klar til at starte sæsonen op igen. Det er måske tid til at omdøbe klubben, da udvalget har lavet aftale med baneudvalget om, at udslag skal være kl. 10.00 (d.v.s. at scorekort skal være afleveret kl. 9.45). Første gang 4. april inviteres alle til morgenkaffe med et rundstykke kl. 9 (tilmelding på opslag i klubhuset eller på SMS til Dorte  20727225  senest 1. april). Her vil udvalget orientere om tiltag i sæsonen, og der vil være mulighed for et hyggeligt gensyn med golfvenner inden spilstart kl. 10. Vi vil gerne præcisere, at seniorklubben er for alle, der har et DGU-kort og er medlemmer i MFG samt er fyldt 50 år. Der er intet handicapkrav, og for at tage godt imod nye, evt. kaniner, vil der være en mentor-ordning, hvor en ”ny” de første gange bliver sat i bold med en mentor, så man ikke ved den almindelige lodtrækning kommer til at spille med ene forskellige hoveder de første uger. SÅ - kom og vær med alle seniorer, der ikke er arbejdsramte Overordnet program 2022: Venskabsmatch mod Langesø 9. maj (hjemmebane) Sommerarrangement 27. juni Sensommertur 24.-25. august (Slukefter Kro) Venskabsmatch mod Faaborg 5. september (i Faaborg) Sæsonafslutning 24. oktober ...

Vi starter i år op officielt den 7. april, og træningstiderne bliver torsdag, 16.30-17.30 for børn/minier (under 12 år) og 17.30-19.00 for juniorer og ungdomsspillere. (Op til 25 år.) Men allerede her i marts kan børn og unge komme og spille og få slagtræning om torsdagen, her dog uden pro-træning. Ledere er der fra kl. 16.30. Skulle nogen være forhindret om torsdagen, vil vi pege på mandag som en ekstra dag, hvor man som ungdomsspiller kan komme og træne, både for sig selv og sammen med venner og kammerater. Og ellers kan man jo blot møde op og træne og spille, når man har tid og lyst. Andreas Søndergaard vil både stå for børnetræningen og ungdomstræningen, det ser vi frem til og håber og tror på vil give en god sammenhæng. Peter Dall-Hansen, Rasmus Friis Andersen og mig selv (Lars Dall-Hansen) er fortsat tilknyttede som ledere. Vi glæder os til den nye sæson. Året vil byde på turneringer og arrangementer og klubaftener, og vi arbejder på et samarbejde med en anden fynsk golfklub på børne- og ungdomsfronten. Det hører I nærmere om. Har I søskende eller kammerater, der har lyst til at spille, så tag dem endelig med ud på golfbanen. Og de kan altid kontakte mig eller de øvrige ledere og trænere for praktiske oplysninger, prøvemedlemsskab eller andet. Junglegolf 30. april Den 30. april 2022 har vi Golftræf for børn og juniorer på Midtfyns golfbane. Det er et led i DGU's aktiviteter for børn og juniorer og i samarbejde med andre fynske golfklubber, herunder Odense GK, Odense Eventyr og HCA Andersen i Bogense. Der er også mulighed for at melde sig til arrangementerne i de andre tre klubber. Golftræf er for alle, både børn, der endnu ikke er begyndt at spille golf, og for dem, der allerede har taget de første slag på golfbanen. Der spilles Jungletræf for de yngste, op til 10 år. Til Jungletræf leger og spiller børnene med særlige, større og bløde bolde og med SNAG-jern. beregnet for børn. Der spilles på en lille bane med forhindringer og udfordringer over et jungletema. Der er både en krokodillebane til de nyeste og yngste og en lidt mere udfordrende gorillabane. Fokus er på sjov leg og på det sociale, og der er guldmedaljer til alle deltagere. Læs mere om Junglegolf her: https://www.danskgolfunion.dk/...

Det er med glæde, at vi kan fortælle, at vi har ansat Claus Berg Pedersen som greenkeeperassistent. Claus tiltræder d. 1. marts og afløser Willy Jensen, som fratræder samtidigt. Claus er et meget velkendt ansigt i klubben, da han har været vores træner gennem mange år, og desuden tidligere har været ansat som greenkeeper. Det er derfor en ’ny’ medarbejder med et meget grundigt kendskab til både banen og de opgaver, som jobbet indeholder. Et stort velkommen til Claus. Samtidig vil vi gerne sige tak til Willy Jensen for en stor indsats gennem de seneste tre år, og held og lykke med det nye job! Andreas ekstra hjælp til greenkeeperne Desuden har vi lavet aftale med vores træner, Andreas Søndergård, om at hjælpe vores greenkeepere i spidsbelastningsperioder og til ferieafløsning m.v. I vil derfor både kunne møde ham som træner og som greenkeeper i klubben....

Beretning ved formanden, Leif Hagelskjær, ved generalforsamlingen den 18. november 2021: Kære medlemmer af Midtfyns Golfklub Indledning 2021 har for Midtfyns Golfklub været et år i udviklingens tegn. Udviklingsplanerne har fyldt meget i bestyrelsens arbejde i det forgangne år, og det vil naturligt nok fylde en del i beretningen for året, men der vil også blive plads til andre emner undervejs. En golfklub er en alsidig størrelse med mange interesser og mange personer involveret. Det vil nok være umuligt at komme rundt om det hele, men jeg vil forsøge at komme ind på det meste. Organisationen i Midtfyns Golfklub I Midtfyns Golfklub har vi ikke færre end ti udvalg, der i samarbejde med bestyrelsen skal stå for drift og udvikling af klubben. Princippet er, at alle udvalg har en repræsentant fra bestyrelsen med, således at der kan refereres på første hånd om hvad der foregår i de enkelte udvalg. Formanden for det enkelte udvalg udpeges af bestyrelsen, og kan være bestyrelsesrepræsentanten, men er det ikke nødvendigvis. Det er vigtigt, at vores udvalg har både kompetencer og beføjelser til at udføre arbejdet. Kompetencer, fordi det naturligvis øger mulighederne for at opgaverne løses på et højt niveau, og beføjelserne, fordi det er afgørende for motivationen hos frivillige at de bliver taget alvorligt, og rent faktisk har indflydelse på det de arbejder med. Det ligger os meget på sinde, og derfor kan det godt forekomme at vi henviser til et udvalg når I kommer til bestyrelsen med en eller anden problematik. Det er ikke fordi vi ikke vil tage os af det i bestyrelsen, men fordi det netop er vigtigt at lade de relevante udvalg tage sig af det, og kun bringe det ind i bestyrelsen hvis udvalget vurderer, at der er behov for det. Klubberne-i-klubben En anden del af organisationen i klubben er klubberne-i-klubben. Vi har i Midtfyns Golfklub et godt socialt liv på tværs af aldersgrupper og sportsligt niveau, og det er noget som vi skal værne om. Klubberne-i-klubben er samlingspunkter for mange af vores medlemmers sportslige og sociale aktiviteter. Ud over de traditionelle klubber-i-klubben som Mandag Morgen, Tirsdagsdamerne og Torsdagsherrerne, har vi også klubber-i-klubben, som henvender sig til en bredere skare af medlemmer. Kaninklubben spiller om onsdagen, og deltagerne er begyndere samt mere erfarne medlemmer, som deler ud af deres golfmæssige kunnen undervejs. Par match klubben spiller om eftermiddagen, sidste fredag i hver måned i sommerhalvåret. Vintergolfen om lørdagen samler mange medlemmer til frisk luft og motion i den mørke tid. Normalt har det været sådan, at man møder op på et givet tidspunkt, og der trækkes lod om hvem der spiller sammen – en fremgangsmåde, som for det første er godt for integrationen af nye medlemmer, og for det andet giver vores medlemmer en god mulighed for at lære mange af klubbens medlemmer nærmere at kende. Turneringer Vores Turneringsudvalg har stået for afviklingen af en række turneringer i årets løb. Det drejer bl.a. om åbnings- og afslutningsturnering, Albani-Midtfyns Open, Pinsemorgen, Cross country, Golfexperten Midtfyns Open, Nielsens Midtfyns Open og Albani Fyn Tour. Tak til Turneringsudvalget for en professionel afholdelse af turneringerne. Banen Banen er klubbens vigtigste aktiv, da vi hverken har restaurant eller lejligheder til udlejning eller andre aktiviteter, som kan skaffe os indtægter. Banens stand er derfor afgørende for både medlemsrekruttering og tiltrækning af greenfeegæster. Banen har stået meget flot gennem hele sæsonen, og vores største udfordring er de tidsler der breder sig i den uplejede natur, som nogen også kalder ’den tykke rough’. Vi ønsker at bevare den uplejede natur, men vil gerne slippe for tidslerne. Det er der nok ikke nogen let løsning på, men vi vil i foråret 2022 sørge for at der bliver sprøjtet mod tidslerne så de forhåbentlig kan holdes nede. Restriktionerne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner strammes nærmest år for år, og der er efterhånden meget begrænsede muligheder. Derfor skal vi nok også vænne os til at der på vores bane gror lidt andet end det græs vi selv har sået. Når I bliver lidt irriterede over det, så husk at det bidrager til at øge biodiversiteten! Som I måske har lagt mærke til, er vores greenkeepere også i gang med at etablere en lille børnebane mellem vores putting green og teestedet på hul 10. Det gør vi for at give børnene muligheder for at spille nogle huller golf uden at de skal ud på den store bane, som nok kan virke lidt uoverskuelig. I bestyrelsen er vi af den opfattelse at banen står meget flot, og det har vi da også fået bekræftet mange gange af greenfeegæster i løbet af sæsonen. Og så vil jeg lige nævne at den mangeårige formand for Baneudvalget, Flemming Anton Nielsen, nu er stoppet i udvalget, og Anne Mette Nordtorp er ny formand. Vi vil gerne takke Flemming Anton Nielsen for det store arbejde gennem mange år. Banetoilet Det er nu lykkes at få etableret et banetoilet mellem greenen på hul 12 og teestedet på hul 15. Det er Midtfyns Golfanlæg A/S der har stået for projektet og vi vil gerne fra klubben rette en stor tak for det arbejde, og i den forbindelse også takke den Faberske Fond og Fonden for Fynske Bank som har bidraget med hver 50.000 kr. til etableringen. Udviklingsplaner En stor del af arbejdet i bestyrelsen har i år drejet sig om vores udviklingsplaner, som vi præsenterede på sidste års generalforsamling. Udviklingsplanerne består af følgende elementer: • Vending af driving range. • Putting green ved klubhuset. • Bunker i det nordvestlige hjørne af driving range. • Overdækkede udslagssteder. • Bygning til opbevaring af golfudstyr og buggyparkering. De første tre dele er sat i gang, men det har vist sig, at bygning af overdækkede udslagssteder og faciliteter til opbevaring af golfudstyr og buggyparkering kræver en ny lokalplan. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med Midtfyns Golfanlæg A/S, og vi har nedsat et udvalg med to repræsentanter fra hver bestyrelse til at forestår arbejdet med lokalplanen, som Faaborg-Midtfyn Kommune netop har meddelt os kan gå i gang nu. Vi må forvente at der går mindst et år inden tilladelserne er på plads. Som nævnt er arbejdet med at vende driving range, etablering af putting green og bunker, gået i gang, men er blevet stoppet af efterårsvejret, og bliver derfor først færdigt til foråret. Det vil naturligvis give nogle gener i forhold til træningen indtil det er færdigt, men det håber vi på forståelse for. Personale Siden september 2019 har vi haft to fuldtidsansatte greenkeepere. Det er ikke mange, men når det er af den kaliber, som dem vi har, og med den hjælp de får fra de frivillige, så går det faktisk ganske godt med at holde banen i god stand. Begge greenkeepere har stort fokus på pasning og vedligeholdelse af maskinparken, og det kan også i år ses på regnskabet. Vi har i sæsonen haft to trænere tilknyttet klubben. Andreas Søndergaard lavede vi aftale med i foråret, og han har taget sig af træningen af Eliten, de unge og tilbudt træningslektioner, både individuelt og i grupper, til klubbens medlemmer. Claus Berg Pedersen har fortsat taget sig af begyndere og desuden haft lektioner for børn. Medlemsudvikling og medlemsrekruttering Det er en vedvarende og vanskelig opgave at øge medlemstallet, og på landsplan er antallet af medlemmer steget i år til en rekord på 164.000 aktive golfspillere. Det er en stigning på 6 procent i forhold til 2020. I Midtfyns Golfklub er medlemstallet i samme periode steget fra 360 til 372, svarende til en stigning på 3,3 procent, dvs. lidt lavere end på landsplan. Det lyder måske ikke af så meget, men man skal huske på at der hvert år er ca. 10% af medlemmer der stopper, primært på grund af alder, og derfor skal vi have mindst 30 nye medlemmer årligt, blot for at holde status quo. Vi er i år begyndt med rekruttering via Facebook-annoncer, og det ser ud til at virke, så det vil vi udbygge næste år. Greenfee Vores indtægter fra greenfee er igen i år steget betydeligt, faktisk med hele 25%, hvilket er meget glædeligt, og vi håber at det er udtryk for en længerevarende tendens. Vi håber og tror på at det ikke kun er en Corona-effekt, men også en effekt af at flere og flere hører om banen rundt i landet, og får lyst til at komme på besøg og spille på den. Siden 2017 er vores greenfeeindtægter næsten fordoblet. G5 er blevet til G6 Skt. Knuds Golfklub meddelte i september 2020, at de ville træde ud af G5-samarbejdet, og de er nu kommet med i samarbejdet FGO (Fynske Golf Oplevelser). Det blev på den baggrund besluttet at G5-samarbejdet ville søge udvidelse andetsteds, og det har resulteret i, at Blommenslyst Golfklub og Golfklubben Lillebælt er kommet med i samarbejdet, så det fra 2021 er G6. Vi har været spændte på udviklingen i det nye G6, og kan konstatere at det er gået over al forventning. Selv om der er kommet en klub mere med i samarbejdet har vi bevaret en andel på over 20% af de spillede runder og dermed af indtægterne i ordningen. Vores indtægter fra G6 er derfor steget med 36% i forhold til 2020. Det skyldes både at vi har bevaret vores andel af spillede runder, men også at det samlede antal solgte kort er steget med 47%. Til 2022 er begrænsningen på ti spillede runder på hver bane fjernet. Til gengæld stiger prisen til 1.100 kr., hvoraf 100 kr. går til den klub der sælger kortet. Det er stadig meget billigt at spille via G6-ordningen, idet en gennemsnitlig runde i 2021 har kostet ca. 80 kr. Golfhæftet Golfhæftet vokser hele tiden og dækker nu næsten 1100 baner i hele Europa, og vi har hvert år mange gæster, som med Golfhæftet spiller her til reduceret greenfee. Husk hvis I vil købe Golfhæftet så at gøre det i klubben da vi modtager en fin provision. Det sportslige Elite Vores 1. hold rykkede sidste år op i 5. division. I år blev det til en 2. plads i 5. division. 2. holdet har spillet i Kvalifikationsrækken og blev nr. 3 i puljen. Regionsgolf Klubben havde 7 hold repræsenteret i Regionsgolf 2021. Turneringen var tilbage med fuldt program uden Corona-restriktioner. Hold Placering i puljen 2 hold i D rækken nr. 2 og 3. 1 hold i C rækken nr. 3 1 hold i B rækken nr. 1 1 hold i senior 50+ nr. 3 1 hold i super veteran B 70+ nr. 1 1 hold i super veteran C 70+ nr. 3 B holdet (Kaptajn Tina Dinesen) tabte i 1/16 dels finalen til Vestfyn med mindst mulig margen (-1 up) Superveteranerne (Kaptajn Jenny Knoth) nåede semifinalen hvor de knebent tabte til Skive. Der har været en god stemning på alle holdene, alle spiller for at vinde, men ingen er sure hvis de taber. Tilslutningen har været overvældende, således har der været ventelister for at komme på nogle af holdene. Vi forsøger at få stablet endnu flere hold med næste sæson. Kaniner og superkaniner Der er et hold kaniner og et hold superkaniner der har deltaget i Kaninturneringen i 2021, men desværre var der ikke nogen af holdene som formåede at kvalificere sig til finalerunderne. Når dette er sagt, så er det vigtigt at slå fast, at kaningolf især er for nye golfere, og golfere som har et relativt højt handicap, og som måske ikke er så rutinerede i at navigere på en golfbane. I sæson 2022 spiller vi igen med i både Kaninturneringen og Superkaninturneringen sammen med de øvrige fynske klubber. Klubmestre Klubmesterskabet blev afholdt sidst i august. Herre-rækken spillede to runder og blev vundet af Tony Jensen. De øvrige rækker spillede én runde slagspil med følgende vindere: • Herrer Senior Michael Le-Kure • Damer Senior Tina Dinesen • Herrer Veteran Lars Dall-Hansen • Junior Marcus Kirkeløkke Zenker Kommunikation Vi synes, at vi har en rigtig god, flot og informativ hjemmeside som bruges meget af både medlemmer og gæster. Den er også altid opdateret, og hvis man beder om at få noget lagt på hjemmesiden, sker det lynhurtigt. Derfor vil vi gerne sige tak til Erik Brogaard for godt arbejde i året. En anden del af nyhedsformidlingen foregår gennem nyhedsbreve, og her har Peter Larsen i løbet af året givet stafetten videre til Camilla Windfeld-Lund. Vi synes, at udsendelse af nyhedsbreve er blevet en rigtig stor succes. Det gør at medlemmerne altid er opdateret på hvad skal ske inden for den nærmest tid i klubben, og for det fine arbejde vil vi gerne sige tak til Peter Larsen for indsatsen og til Camilla Windfeld-Lund for at føre det videre. Det frivillige arbejde i Midtfyns Golfklub Det frivillige arbejde er livsnerven i en lille golfklub som Midtfyns, og er den lim der kitter det hele sammen så klubben kan fungere som en helhed. Vi har faktisk ca. 100 frivillige i klubben, dvs. næsten en trediedel af alle medlemmer, og det synes jeg er helt fantastisk, og det er også noget man i andre klubber misunder os. Det frivillige arbejde er en nødvendighed for at vi kan få det hele til at løbe rundt økonomisk, og er afgørende for at vi igen i år kan aflevere et pænt regnskab. Derudover er det meget givende for klubbens sociale liv, det skaber fællesskab som er vigtigt for at holde på medlemmerne og alle der deltager, om det er den hårdt arbejdende kasserer, eller én der fandt tid til nogle timer på forårets arbejdslørdag, er de alle en del af fællesskabet. Vi er i MGK så privilegerede, at vi altid kan finde nogen der vil løse en opgave, og alle der har ydet en indsats i golfklubben fortjener vores dybtfølte tak. Midtfyns Golfanlæg A/S Som det nok er de fleste bekendt, ejes golfbanen af Midtfyns Golfanlæg A/S. Vi har intensiveret samarbejdet i løbet af året, da det især i en tid med udviklingsplaner er vigtigt at vi er sammen om at drive og udvikle golfbanen og klubben. Bestyrelsen vil gerne takke Midtfyns Golfanlæg A/S for et godt samarbejde i det forløbne år. Finn Anton Nielsen har været klubbens repræsentant i Midtfyns Golfanlæg A/S, og har idet hele taget været med i arbejdet for golfklubben lige siden starten, og vi vil gerne sige mange tak for det kæmpestore arbejde du har lavet gennem alle disse år. Anne Mette Nordtorp er klubbens nye repræsentant i Midtfyns Golfanlæg A/S. Sponsorer Også vores sponsorer og samarbejdspartnere skal her have en tak for deres medspil i sæson 2021. Sponsornetværket, som blev startet på initiativ af Niels Larsen i 2019, udvikles stadig, og omfatter nu ca. 20 deltagere. Tak for i år! Bestyrelsen: Anny Hessellund, Anne Mette Nordtorp, Lars Johannes Nielsen, Kurt Poulsen, Bjarne Hansen, Niels Windfeld-Lund og Leif Hagelskjær. Ringe, den 18. november 2021   Filer til download: [mdocs single-file="5033" ] [mdocs single-file="5035" ] [mdocs single-file="5037" ]...

Igen i år kan vi købe Golfhæftet i Midtfyns Golfklub og samtidig støtte klubben. Golfhæftet koster kr. 450 pr. stk. og for hvert kort vi sælger, tjener klubben penge, som kommer os alle til gode. Med Golfhæftet kan du spille golf til 50 % greenfee på mere end 1150 baner i Europa, og næsten 100 baner i Danmark. Golfhæftet er med andre ord den perfekte julegave til golfspilleren, der har alt. Her op til jul kører Golfhæftet en kampagne, hvor man ved køb af 2 stk. Golfhæfte 2022 får en gave med i købet. Du vælger selv, om du vil have en golfhue, evighedstee´s eller et par golfstrømper. Bestil Golfhæftet på klubbens hjemmeside, eller hos kasserer@midtfynsgolfklub.dk...