Makeover af vores klublokale

Hus- og serviceudvalget informerer om, at klublokalerne er planlagt til at skulle males i påsken. Dette betyder samtidig startskuddet til en større makeover af vores klublokale, så det forhåbentligt ikke helt så meget ligner et hjørne af et maskinhus – selv om det jo er det, det er.

Som forberedelse til malerarbejdet, bliver ALT, der kan fjernes fra væggene, fjernet. Det betyder, at der i en kort periode ikke vil være “klubber i klubben” tavler i lokalet. Så en opfordring til klubformænd/-kvinder om at tage jeres information ned og gemme det til senere ophæng, når tavlerne igen er tilgængelige.

Dette kommer til at give lidt gener for alle medlemmer og gæster, da der vil blive lukkedage af hele klubhuset – men dette vil blive meldt ud, når man booker tid i Golfbox.

Men, men, men…. Alt bliver godt og forhåbentligt bedre, end det er nu. Glæd jer. Det gør vi 🙂

Husudvalget står til rådighed for spørgsmål.