28 jun Nye boldvaskere på plads
De gamle boldvaskere var blevet noget trætte og utætte, og derfor bestilte bestyrelsen for nogle måneder siden et nyt sæt boldvaskere.
De er nu ankommet, og de sidste par dage har greenkeeperne fået gravet huller i den hårde jord til stolperne og derpå fået monteret de flotte, nye boldvaskere med tilhørende helt nye håndklæder.
Der er nu en boldvasker ved hver andet hul – ved hul 10 er der en både ved herre-tee og ved dame-tee.
På billedet ses boldvaskeren ved broen mellem green på hul 3 og tee på hul 4.