Plads på sidste begynderhold

Andreas har det overordnede ansvar for træning af nybegyndere men kan stadig bruge flere mentorer

Andreas har det overordnede ansvar for træning af nybegyndere men kan stadig bruge flere mentorer

I år har begynderudvalget, for første gang, forsøgt at finde nye, potentielle, medlemmer via Facebook. Så hvis du er stødt på en annonce på Facebook og har undret dig – så er det derfor.

Det er en ganske effektiv måde at søge nye medlemmer, og der kommer mange henvendelse, når annoncen er aktiv, hvilket den har været op til opstart af vores begynderhold, som der er 3 af i år. Det sidste starter den 16.8, og der er stadig plads til flere, hvis du skulle kende en, der kunne være interesseret. Husk på, det er 100% gratis.

Nybegyndere, mentorer og hjælpetrænere
Vores første hold, som er det eneste, der endnu er afsluttet helt, var der 14 deltagere på, og alle 14 har efterfølgende meldt sig ind. Dette sker kun med et godt samarbejde i klubben, og især af vores mentorer og hjælpetrænere, der har den direkte kontakt med prøvemedlemmerne. Så stor, stor tak for jeres uvurderlige indsats.

Nye, og flere medlemmer, er klubbens vej til at generere midler til fortsat udvikling af klubben. Vi har mange ideer og ønsker, som alle koster mange penge og har derfor brug for at øge klubbens medlemstal.

Derfor søger vi kontinuerligt efter nye mentorer, så vi kan tage imod vores nye prøvemedlemmer bedst muligt, så de også melder sig ind.

Hvad forventes af en mentor?

En mentorrolle er ikke særligt krævende. Det er forventningen, at en mentor er tilknyttet 6 uger, og at der sættes tid af til at spille sammen, ca. 1 gang om ugen. Herefter skal vores nye medlemmer sluses over i “klubber-i klubben” tilbud, så de selv kan finde nye spillekammerater. I må jo også gerne spille sammen efter de 6 uger, men så er det ikke som mentor, men som nye golfvenner.

Vi tager imod med kyshånd, hvis du kunne tænke dig at prøve at være mentor, og vi tager meget gerne en snak om, hvad rollen præcist indebærer, så du er godt rustet til opgaven, inden du evt. siger ja til at prøve.

Hvad forventes af en hjælpetræner?

En hjælpetræner hjælper vores faste træner, Andreas, når der er mange deltagere på begynderholdene. Det drejer sig om 1-2 gange på en måned, da hjælpetrænerrollen deles af flere.

Andreas har naturligvis det overordnede ansvar og er garant for faglighed og kvalitet i træningen. Hjælpetræneren får små opgaver af Andreas, fx. på putting green eller hjælpe med at rette et grip til. Så det er ganske små, men vigtige opgaver, der gør, at vore prøvemedlemmer føler sig velkommen og set, hver gang til træning.

Vi vil også være glade for at tage godt imod nye hjælpetrænere. Det er faktisk rigtigt sjovt.

Mvh. Begynderudvalget

Karsten, Lars, Christian og Søren