16 apr Sæson 2023 officielt åbnet
Søndag den 16. april kl. 9 gik den officielle start på sæson 2023 på Midtfyns Golfklubs bane. Formand, Leif Hagelskjær, bød de godt 50 tilmeldte deltagere i åbningsmatchen velkommen ved hul et, og efter en kort velkomst og besked fra turneringsleder, Sten Lunde, om at det undtagelsesvist var nødvendigt i år at lægge op på fairway, men kun på fairway efter den seneste tids regn, fordelte spillerne sig på de første 12 huller med gunstart kl. 9.
Vejret var fint. Kun lidt sol, men ingen regn og helt stille vejr. Der blev da også scoret pænt. I A-rækken vandt Søren Nielsen, B-rækken blev vundet af Gy Kjeldgaard og C-rækken af Lisbeth Schønning. Se alle resultater på golfbox.
Åbningsturneringen var sædvanen tro sponsoreret af Møllegaardens Vinimport, og indehaveren, Henrik Baade, var selv med ude at spille og gjorde sig endda fortjent til en vin-præmie, som han dog sendte videre til spilleren lige efter.
Der var flotte vinpræmier til de fem bedste i hver gruppe, og dertil havde han udvalgt fem gode vine til klappræmier, så der blev båret en del god vin med hjem denne søndag. Hvis du vil se, hvad han byder på, kan besøge hans hjemmeside her