LOGO2_321x150
Nyhedsbrev 8-06-2021
Indsæt din egen tekst her.
491b688b014e6c89721c9809c63a9178

Udviklingsplaner kræver ny lokalplan


Som tidligere beskrevet i et nyhedsbrev og på hjemmesiden, har bestyrelsen i Midtfyns Golfklub i længere tid arbejdet med udviklingsplaner for golfklubben.

Det vi ønsker at udvikle er, i prioriteret rækkefølge:
  1. Vending af driving range og etablering af overdækkede udslagssteder.
  2. Bygning af opbevaringsfaciliteter til golfudstyr og buggies
  3. Forskønnelse af parkeringsplads.
  4. Anlæggelse af putting green ved klubhuset.
  5. Anlæggelse af par 3 bane.
Bestyrelsens udgangspunkt har været, at vi ønsker at bevare klubhuset hvor det er nu, og altså ikke investere i et nyt klubhus mellem hul 9 og 10 som det oprindeligt var tænkt ved anlæggelse af golfbanen.

Det har vist sig, at disse forhold betyder, at der skal laves en ny lokalplan for golfbanen for at vi kan få byggetilladelser til at gennemføre udviklingsplanerne. Det skyldes, at den nuværende lokalplan ikke indeholder mulighed for at få godkendt hverken adgangsvejen fra Kaholehaven, parkeringspladsen eller klubhuset. Indtil nu har kommunen accepteret forholdene, men i forbindelse med etablering af nye faciliteter kan de ikke give yderligere dispensationer.

En ny lokalplan skal således indeholde:
  1. Godkendelse af adgangsvej til klubben fra Kaholehaven.
    1. Der er en potentiel barriere i denne godkendelse, idet der i kommunens vejplaner er beskrevet en omfartsvej fra Ringe N til Assensvej, som i givet fald skal gå lige forbi golfbanen langs hul 7 og for enden af hul 4, og dermed kan forhindre en adgangsvej fra Kaholehaven. Omfartsvejen bliver formentlig aldrig til noget, men så længe den indgår i kommunens vejplaner, vil det kræve at lokalplanen giver mulighed for en afkørsel fra omfartsvejen.
  2. Godkendelse af parkeringspladsen ved Kaholehaven.
  3. Godkendelse af byggefelter til overdækkede udslagssteder og opbevaringsfaciliteter til golfudstyr og buggies.
  4. Godkendelse af klubhuset som regulært klubhus, og ikke kun som driftsbygning, som det er tilfældet nu.
  5. Godkendelse af placering af par 3 bane.
Bestyrelsen har i februar indsendt ansøgning om at få lavet en ny lokalplan for området, men der er så meget pres på kommunens afdeling for By, Land & Kultur, som står for lokalplanerne, at vi først kan forvente at sagsbehandlingen går i gang i løbet af efteråret, og derefter skal vi forvente at der går ca. 1½ år inden vi kan gå i gang med byggeriet.

Det er naturligvis som at få en spand kold vand i hovedet, men vi har vurderet at det er den rigtige vej at gå i forhold til klubbens langsigtede udvikling.

Omvendt giver det os god tid til at planlægge og søge midler til at gennemføre planerne. Dette arbejde vil foregå i et tæt samarbejde med Midtfyns Golfanlæg A/S.

Vending af driving range allerede nu

Vi har dog ikke tænkt os at vente med alle planerne, og derfor har vi besluttet at vende driving range her i løbet af sommeren. Det bliver dog uden overdækkede udslagssteder, men giver alligevel mulighed for at træne og varme op tættere på klubhuset, og ikke mindst i læ af den altid fremherskende vestenvind.

På vegne af bestyrelsen

Leif Hagelskjær
Regionsgolf

Holdturneringerne:

Puljerne er ved at være færdigspillede og status er:

ABCD rækkerne:
B holdet (Tina Dinesen): Alle hold i puljen har samme pointtal, midtfyn vinder på bedste kamppoint og er videre til slutspil.
C holdet (Kurt Poulsen): Holdet slutter på 3´die pladsen i puljen.
D1 holdet (Jørgen Sandberg): Holdet slutter på 3´die pladsen i puljen.
D2 holdet (Pia Lykkegaard): Holdet mangler en puljekamp og har gode vinderchancer.

SENIOR VETERAN rækkerne:
Senior A (Søren Holm): Holdet slutter på 3´die pladsen i puljen.
Superveteran B (Jenny Knoth): holdet vinder puljen og er videre til slutspil.
Superveteran C (Erik Brogaard): Holdet vinder puljen, men Blommenslyst har indgivet protest mod Langesø, hvis den efterkommes vil Blommenslyst være puljevinder.

HUSK !

Cross contry - turneringen. Søn. 13/6 kl.8.00
Tilmelding er åben på golfbox . Slutter 10-6 kl. 18.00

Seniorklubben "Mandag morgen" spiller venskabs match mod Langesø d.21 juni.
Tilmelding er åben på golfbox . Slutter 13-6 kl. 23.59
Sensommertur d.11 og 12 august. Tilmeldingsliste og info på opslagstavlen i klubhuset.
coronoavirus-komprimeret

HUSK NU - NÅR I KOMMER PÅ GOLFBANEN - CORONAEN ER HER FORTSAT

PAS PÅ JER SELV OG HINANDEN

mfg-logo-150
STØT VORE SPONSORER - DE STØTTER OS


Midtfyns Golfklub
Kaholehaven 6
5750 Ringe
40 96 39 51
mail@midtfynsgolfklub.dk