LOGO2_321x150

Nyhedsbrev 6 september 2019

Fra baneudvalget


.
Greens er nu så bløde, at høje bolde efterlader nedslagsmærker. Sørg derfor at rette dine mærker op og gerne flere. Husk derfor altid din pitchfork.
Fairways er også så bløde, at der nu slås en del turf op. Læg turfen på plads og træd den godt til.
Den nye regel om at spillerne må putte med flagstangen i hullet, har desværre den ulempe, at mange spillere tager bolden op af hullet uden at fjerne stangen. Dette medfører en stor risiko for at beskadige hulkanten med hånden eller evt. putteren. Desuden er der enkelte, som forsøger sig med et kraftigt ryk i stangen for derved at få bolden op. Det resulterer ofte i, at koppen ryger med op. Så undlad dette. Vær forsigtig med hulkanterne, da der kun bliver stukket nye huller 1 måske 2 gange pr uge.
Nogle ganske få spillere har nævnt, at de mangler de gamle pæle som afstandsmarkeringer til greens. Knapperne, som er midt i fairway, er nu udskiftet til en ny type, som er nemmere at se på afstand. Der er en stor tidsbesparelse for greenkeeperne i, at de nu ikke skal ned ad og op på maskinerne utallige gange på en klipperunde for at flytte pæle.
Der er i foråret foretaget nogle tests med at ”vende” Driving Range. Som frygtet er der en stor risiko forbundet med at slå fra p-plads siden, idet en del bolde rammer stien til hul 1 eller hul 6. Longhitterne kan desuden drive vejen ved hul 1 og endog også selve hullet. Da vor bane ydermere ligger på offentligt tilgængeligt område, er det besluttet, at vi bibeholder Driving Rangen, som den er. Der gøres opmærksom på, at der stadig ikke må slås ud, når der er arbejdende personale på Rangen.
Baneudvalget
Afstands markeringer
Golf forhindring

Kvalifikations holdenes afslutningsmatcher

Kvalholdene har afsluttet sæsonen i weekenden 17/18 august:
1.ste holdet spillede lørdag mod Blommenslyst i Blommenslyst, og fik en fin sejr på 10-2, og om søndagen var det H.C.Andersens golfklub, der måtte se sig besejret med de samme cifre, På trods af den flotte sæson afslutning blev det kun til en andenplads i puljen som blev vundet af Great Northern.

2.det holdet havde knap så god en sæson afslutning, det blev til et nederlag til Faaborg på 7-5 om lørdagen og om søndagen måtte holdet se sig besejret på hjemmebanen; det blev til et nederlag på 3-9 til Barløseborg. Holdet sluttede på tredje pladsen i puljen.
Vi ønsker holdene bedre held næste år så vi igen kan få et divisionshold.
Er du yderligere interesseret i resultaterne fra holdmatcherne, så gå på vores hjemmeside og klik ind på turneringshold, ved at følge linkene kan du se holdets og de enkelte spilleres resultater.

De frivillige

Når talen falder på de frivillige i klubben er alle tilbøjelige til at fokusere på boldopsamling, bunkerrivning og de mange lignende funktioner. Men de frivillige der går foran og yder en stor opgave er bestyrelsen. Ud over de månedlige bestyrelsesmøder, har de fingrene i alt hvad der rører sig i klubben. I de forskellige udvalg hvor de enten er formænd eller medlemmer for at referere tilbage til bestyrelsen. På billedet ses kassereren gennem en årrække Anny Hessellund, der udover sine opgaver i økonomiudvalget og som kasserer står for mange sekretær funktioner og desuden er repræsentant for bestyrelsen i sponsorudvalget. Helt sikkert en af de frivillige der yder flest timer for klubben
anni
Go5

Senior klubben


Har på mandag den årlige venskabsmatch mod "Driver klubben" fra Faaborg. 67 spiller er klar på banen kl.9.00 hvor der er gunstart. Der spilles om en pokal som Åge Petersen har indstiftet, og de senere år har den stået i vores klubhus, hvilket vi håber at den vil blive ved med. Efter matchen er der fællesspisning og hyggeligt samværd.
Nielsen321x150

Nielsen´s Midtfyn Open

Søndag d. 1 september afholdtes den årlige Nielsen´s turnering. Sædvanen tro var tilmeldingen stor, 168 spillere hvoraf de 96 var medlemmer i andre fynske klubber, startede ud i 4 rækker. Vejret var fint til golf, og kun en kortvarig byge først på eftermiddagen kunne få de spillere der var i aktion på det tidspunkt til at finde paraplyer og regnjakker frem.
A-rækken blev vundet af Gert Jensen med 39 point
B-rækken blev vundet af Per Skalshøj med 36 point
C-rækken blev vundet af Torben Andersen med 38 point
D-rækken (spillede 9 huller) blev vundet af Torben B. Jensen med 18 point
Selv om alle de nævnte spiller er fra Midtfyns golfklub, blev der også præmier til nogle af vore gæster da "Nielsen" havde sponsoreret et pænt præmiebord.

Der sættes pris på vore støtter

I skrivende stund er der gang i vores årlige sponsor match, hvor vore sponsorer er inviteret til en runde golf og efterfølgende spisning med bestyrelsen og repræsentanter for sponsorudvalget. Et arrangement som vore sponsorer plejer at sætte pris på.
Pinsesol
På næste lørdag (15/9) er det så de frivilliges tur til at klubben viser at vi sætter pris på dem - uden de frivillige var der ikke en golfklub på Midtfyn. 96 har modtaget en invitation og skulle du ikke have modtaget en selv om du deltager i det frivillige arbejde, så kontakt Anny og hør om det er en fejl. Der spilles en 9 hullers stablefort turnering inden der er spisning og et overdådigt præmiebord (særlig mange klap præmier) så alle har gode chanser for at gå hjem med en præmie.
mfg-logo-150
STØT VORE SPONSORER - DE STØTTER OS


Midtfyns Golfklub
Kaholehaven 6
5750 Ringe
40 96 39 51
mail@midtfynsgolfklub.dk