|
"Det haver så nyeligen regnet"
|
- og vi har vist fået vores del her på Midtfyn.
|
Men ind imellem de heftige byger kan der heldigvis spilles golf stadigvæk.
|
Vintergolf
er kommet godt fra start med et fint antal deltagere. Husk at vintergolf er for alle medlemmer uanset handicap. Bare mød op og aflever dit scorekort senest 9.45 om lørdagen og deltag i en hyggelig 9-hullers runde.
|
|
|
|
Såfremt man ønsker at ændre medlemsstatus for 1. halvår 2020, skal dette meddeles senest den 31.10.2019.
|
|
|
|
Seniorklubben mandag morgen holder afslutning d.28 oktober.
Som sædvanligt vil det blive med en alternativ spilform. Efter spillet er der fællesspisning og generalforsamling i klubben. Der er opsat tilmeldingsliste i klubhuset, husk at skrive jer på af hensyn til spisningen, Alternativt kan i kontakte Dorte på telf. 20727225
|
|
|
|
De frivillige
|
Rune Hansen er formand for begynderudvalget. Sammen med Jan Hansen arbejder de meget for at få rigtig mange begyndere i gang med golf. Åbent hus dage bliver fulgt op af begynderspil på banen og der samarbejdes med træneren og regelunderviser samt et stort antal "mentorer" for at få begynderne klar til at blive "golfspillere". I indeværende sæson har de bibragt klubben 30 nye medlemmer - super !
|
|
|
|
Afslutningsturneringen
Blev afholdt søndag d. 6/10. Vejret var nogenlunde og der blev bragt nogle meget fine scores ind.
|
A - rækken blev vundet af Willy Jensen med 42 point
|
B - rækken blev vundet af Lars Nielsen med 33 point
|
C - rækken blev vundet af Gy Kjeldgaard med 37 point, til stor ærgrelse for datteren Louise der sluttede med samme pointtal men med en dårligere bag-9.
|
De fine vinpræmier fra "Møllegårdens vin" vil sikkert blive drukket i efterårets løb, også hos de 9 andre vindere idet der var præmier til de 4 bedste i hver række.
|
|
|
Superkaniner
|
|
Nu kunne man jo tro at det var genbrug fra sidste nyhedsbrev - men nej.
|
Samme dag som vi afholdt afslutningsturnering var vores "SUPERKANINER" i Svendborg for at spille finale i årets fynske turnering. Modstanderne var fra St, Knuds golfklub i Nyborg men vores hold fra Midtfyn gjorde rent bord og vandt hele 11 - 0.
|
Stort tillykke til holdet og hele kaninklubben
|
|
|
I det sene efterår er der følgende turneringer der spilles som parturneringer:
|
Andeturnering 3. november og Glögg match 1.december.
|
|
|
G5-samarbejdet fortsætter i 2020
G5-samarbejdet mellem de 5 fynske golfklubber Barløseborg Golfklub, H. C. Andersen Golfklub, Midtfyns Golfklub, Odense Eventyr Golf og Sct. Knuds Golfklub fortsætter i 2020.
|
Antallet af medlemmer fra de 5 klubber som i 2019 har erhvervet G5-kortet er stabilt, idet ca. 30% af fuldtidsmedlemmerne i 2019 har købt G5 kortet. Udviklingen viser at G5-ordningen, som blev lanceret i 2015, nu efter 4 år fortsat lever i bedste velgående – og bakkes op af medlemmerne i de deltagende klubber.
|
Det nye G5-kort for 2020 vil være klar til salg pr. 1. december i klubberne. Prisen er hævet til kr. 900, men statistikker viser, at gennemsnitsprisen pr. spillerunde stadig er under kr. 100.
|
Det fælles bagmærke vil for 2020 være trykt i en ny farve ift. tidligere år. Sammen med mærket vil der blive udleveret en lille folder, som beskriver betingelserne for køb og anvendelse af G5-kortet.
|
Nærmere enkeltheder vedr. bestilling og udlevering af G5-kortet for 2020 vil blive kommunikeret ud i god tid.
|
|
|