LOGO2_321x150
Nyhedsbrev 25-4-2020
Golfspiller2

Opstart for Herreklubben

Herreklubben starter så småt op, torsdag d. 30. April.
Det er meget vigtigt, at I tilmelder Jer i golfbox. Så vil Jeres deltagelse være gældende.

I starten, skal I selv lave et scorekort, eller bruge app'en og så tage et skærmdump og sende til Erikjep@123dk.dk

For at det ikke giver for meget trængsel omkring kl. 16. er der blokeret i golfbox fra 14.40. Så vidt muligt gå ud så snart I kan, lodtrækning er suspenderet i denne spæde start.
Har du kun mulighed for et papirscorekort er dette ok, kom det i den opstillede postkasse, der står "herreklub" på. (står ved døren til klubhuset)

Betaling for spil venter vi med til det er mere normalt.

MEN du kan betale for resten af sæsonen kr. 300 på mobilepay til formanden på ‪22741456. 20 kroners betalinger pr gang kan kun foregå kontant.... (SENERE)

Pas på hinanden og jer selv

Vh Herreklubben

HUSK - HOLD AFSTAND - PAS GODT PÅ HINANDEN

Ringe sø1
Golf-Kaniner-008

Ingen "Golfens dag" i år

Fra Begynderudvalget (der keder sig)
Som alle jo sikkert ved, er Golfens Dag den 26/4 aflyst / udsat pga. forsamlingsforbudet, og jeg ved desværre ikke til hvornår. Der er ingen tvivl om at vi i de danske golfklubber står i en meget svær situation, hvis vi ikke kan få startet nye medlemmer op i år, for vi ved jo der er et naturligt frafald af medlemmer, der stopper pga. alder og førlighed. Vi er jo en sportsgren der er præget af en moden medlemsskare.
Nu er det jo ikke sådan, at folk lige pludslig ikke vil starte på at spille golf, bare fordi vi får en Corona-epedemi, og vi må jo så få fundet en vej til at få dem igang, og selvfølgelig i Midtfyns Golfklub.
Så snart det bliver forsvarligt, og der bliver lempet på forsamlingsforbudet vil vi afholde et Åbent Hus / Golfens Dag arrangement, og vi skal nok melde dato ud så hurtigt som muligt.
I mellemtiden er det vigtigt at vi hver især får overtalt naboer, familiemedlemmer, kollegaer og alle andre på at være klar og komme den dag, og husk det er rigtig godt selv at tage dem med på dagen. Det er altså nemmere at komme til sådan et arrangement når man kender nogen.
Med håbet om vi snart får hverdagen tilbage, og et godt golf-år
Rune
Begynderudvalget

mfg-logo-150
STØT VORE SPONSORER - DE STØTTER OS


Midtfyns Golfklub
Kaholehaven 6
5750 Ringe
40 96 39 51
mail@midtfynsgolfklub.dk