Bliv medlem

Hvis du vil være medlem af Midtfyns Golfklub, og du har spillet golf tidligere, skal du udfylde den digitale formular her på siden. Du vil umiddelbart efter få en besked på skærmen om, at den er succesfuldt sendt, og du vil også modtage en bekræftelsesmail. Vi vil så vende tilbage til dig snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med indmeldelsen, er du velkommen til at kontakte Tina Dinesen der står for medlemsregistreringen i klubben. Skriv til hende på: tinadinesen@gmail.com

Hvis du ikke har kendskab til golf, men gerne vil lære det spændende og underholdende spil i Midtfyns Golfklub, skal du melde dig til et prøvemedlemskab, der koster 500 kr. for personer, som aldrig har spillet golf.

Hvis du har golfkendskab fra tidligere, kan du også vælge at starte blidt med et prøvemedlemskab i stedet for straks at melde dig ind med fuldt medlemskab. Det koster så 800 kr.  Beløbet modregnes ved indmeldelse efter prøvetidens udløb.

Klik her for at læse mere om et prøvemedlemskab og tilmelde dig.

Betingelser og medlemskategorier

  • Medlemskabet i klubben er bindende i mindst et år fra indmeldelse.
  • Kontingentet, betales forud for ½ år ad gangen i januar og juli. Ved indmeldelse betales der kontingent fra den måned, man melder sig ind og frem til halvåret. Derefter betales ½ årligt kontingent.
  • Alle medlemskategorier giver ret til frie bolde på driving range.
  • Seniormedlemskab (dog ikke flexmedlemskaber) giver ret til at tage én gæst med pr. runde til reduceret greenfee, som hvert år fastsættes af bestyrelsen.
  • Langdistancemedlemskab forudsætter bestyrelsens godkendelse af DGU-hjemmeklub. Kontingent for langdistancemedlemskaber betales forud for 1 år ad gangen. Såfremt indmeldelse sker i løbet af året betales der kun kontingent fra den måned man melder sig ind.
  • Flexmedlemskab giver ingen ret til rabatordninger på greenfee, herunder til den Fynske greenfeeordning, eller erhvervelse af G6-kort. Flexmedlemskab giver ret til greenfee-spil på baner, hvor dette accepteres.
  • Kontingent for flexmedlemskaber betales forud for 1 år ad gangen i januar. Såfremt indmeldelse sker i løbet af året, betales der kun kontingent fra den måned, man melder sig ind.
  • Nye medlemmer, seniorer og ungdom, der ikke tidligere har været medlem af en golfklub eller prøvemedlem i Midtfyns Golfklub, er berettiget til fællestræningslektioner og teoriundervisning. Enkeltlektioner kan tilkøbes. Bestyrelsen kan periodisk indføre gratis prøvemedlemskab som del af en aktivitet.
  • Udmeldelse skal være Midtfyns Golfklub i hænde senest den 31. oktober for virkning pr. efterfølgende 1. januar eller senest 30. april for virkning pr. efterfølgende 1. juli.
    • Efter modtagelsen af udmeldelse sender Midtfyns Golfklub en bekræftelse.
    • Sygdom, flytning, jobskifte eller lignende giver IKKE dispensation på ovennævnte frister.
    • Ved udmeldelse pr. 31.12. og efterfølgende genindmeldelse i løbet af 1. halvår i det kommende kalenderår, betales fuldt kontingent for dette 1. halvår, og ikke som normalt forholdsmæssigt fra den måned indmeldelsen sker.
  • Oplysninger om indskud:
    • Indskud betales i én rate og opkræves sammen med kontingent på første faktura.
    • Ungdom, juniorer, mini og passive betaler ikke indskud.
  • Persondataforordning: