Midtfyns Golfklub – Kaholehaven 6 – 5750 Ringe – mail@midtfynsgolfklub.dk – Tlf.: 4096 3951
Velkommen til kaninklubben 2026
Vi spiller hver onsdag kl. 17 fra d. 1. april til og med d. 30. september, hvor der er afslutning. Vi spiller også i juli måned. Det koster kun 10 kr. pr. gang at deltage. Der er altid tilmelding på Golfbox under klubturneringer senest tirsdag aften kl. 20.00. Kaninudvalget sørger for at lave hold og skrive scorekort ud, så I skal bare have udstyr og godt humør med. Der skal jo være lidt konkurrence, og derfor kører vi med holdpoint og deler lidt bolde ud, den dag vi spiser.
Der er spisning den første onsdag i måneden. Tilmelding til spisning altid senest onsdagen før på liste i klubhuset.
Vi håber på at se rigtigt mange hver gang.
Hvis I har spørgsmål, så spørg en fra Kaninudvalget, se nederst på denne side.
Facebook: Vi skriver på Midtfyns Golfklubs Facebook side, meld jer ind der.
Turneringer
Vi deltager i turneringer med andre fynske klubber i rækkerne 9 hullers kaniner og superkaniner.
Det er gratis at spille, men der er forventning om at man deltager i spisning. Det er en god mulighed for at komme ud at spille andre baner.
9 huls kaniner
Hcp. mellem 36,1 og 54. Tilmelding altid i Golfbox.
9 hullers kaninmatcher 2026:
Søndag d. 31. maj i Odense Golfklub
Søndag d. 21. juni i Faaborg Golfklub
Søndag d. 16. august i Midtfyn Golfklub
Søndag d. 30. august i Svendborg Golfklub
Alle datoer med mødetid kl. 14.00 og spilletid kl. 14.30 med Gunstart.
Ansvarlig for 9 hullers kaniner i Midtfyns Golfklub er Anette True Pedersen.
Super kaniner
Hcp. mellem 36,1 og 45, med undtagelser. Tilmelding i klubben.
Superkaniner spiller hulspil over 18 huller på følgende dage:
3. maj: i Svendborg mod Svendborg Golfklub
17. maj: i Odense mod Odense Golfklub
7. juni: hjemme mod Odense Golfklub
5. juli: hjemme mod Blommenslyst Golfklub
12. juli: hjemme mod Vestfyns Golfklub
26. juli: i Glamsbjerg mod Vestfyns Golfklub
2. august: i Blommenslyst mod Blommenslyst Golfklub
13. september: hjemme mod Svendborg Golfklub
Alle dage med mødetid kl. 14.00 og med spilstart kl.14.30.
27. september: finale og sæsonafslutning hos Midtfyns Golfklub (mødetid kl. 9.00).
Ansvarlige for Superkaniner Midtfyns Golfklub er Knud Madsen og Dorte Work.
HUSK det vigtigste er ikke vinde, men at deltage og have nogle hyggelige timer sammen.
Generel information
Her kan du læse lidt om Kaninklubben.
Hvad er kaniner?
Kaniner er betegnelsen for nye medlemmer som har et handicap over 36.
Det er muligt at du endnu ikke er helt sikker på, hvad handicap 36 betyder, men kort fortalt er det det antal slag man får tildelt ekstra, så man i realiteten kan konkurrere med spillere som er meget dygtigere.
Mission
Kaninklubbens mission er at tage nye golfspillere i Midtfyns Golfklub under vingerne, og give dem en uddannelse i golfsportens skrevne og uskrevne regler og lære nye golfere hvordan man gebærder sig på banen. Kaninklubben kan ikke lære jer at spille golf, men ved at man kommer og spiller jævnligt, vil spillet højst sandsynligt blive forbedret betydeligt, og glæden ved spillet vil vokse. Samtidigt, så er deltagelse i kaninklubben med til at man som nyt medlem, lærer mange af Golfklubbens andre medlemmer at kende, hvilket er med til at give en helt særlig oplevelse, da mange rutinerede golfere er meget villige til at tage nye spillere med på en golfrunde.
Mål
Målet for Kaninklubben er, at give nye golfspillere et positiv oplevelse ved golfspillet, og en positiv oplevelse af at være medlem af Midtfyns Golfklub, og der igennem fastholde nye medlemmer i Golfklubben, så der også fremover vil være en stærk og levedygtig golfklub på Midtfyn.
Det er et krav, at du er indmeldt i Midtfyns Golfklub og at du har deltaget i golf og regel træning, før du kan få lov at deltage i kanin klubben.
Hvornår og hvordan spilles der kaningolf
Der spilles kaningolf hver onsdag kl. 17:00. Bemærk, at man så vidt det er muligt skal møde frem ved klubhuset senest kl. 16:45, da det er der scorekort deles ud, og vigtig information gives.
Der spilles i bolde af 3 eller 4 spillere, og boldene sættes sammen, så det sikres at nye spillere altid kommer i en bold med rutinerede spillere.
Vi spiller 9 huller, og det koster kr. 10,00 pr gang.
Pengene bruges til præmier som uddeles én gang om måneden
Fynske kaninmatch
Midtfyns Golfklub deltager i ”Fynske Kaninmatch” som er et samarbejde med en stor del af de øvrige fynske golfklubbers ”Kaninspillere”, hvor vi konkurrerer mod hinanden i en række golfmatcher, som spilles på de forskellige klubbers baner.
Dette er en super god mulighed for at komme ud at spille på andre golfbaner, og det er helt gratis.
ALLE kan være med, der kræves ikke andet end at man har et golfkørekort og at man er medlem i klubben.
Selv om det er en konkurrence, så må det ikke afholde nogen fra at deltage, det er kun ”for sjov”.
Kampene afvikles hver gang over 9 huller, og der spilles ”Slagspil”.
Fælles for alle kampe er, at man skal møde op senest 30 minutter før kampstart.
Superkaniner
”Superkaniner” er en betegnelse en turnering, hvor ”Kaniner” der er kommet lidt ned i handicap, kan komme ud og spille mod andre klubber
Reglen for handicap er at spillere der har et handicap mellem 36,1 og 45 kan deltage i Superkaniner.
Der spilles 18 huller pr. kamp, og der spilles hulspil.
Der kan deltage 3 herrer og 3 damer pr. kamp + 3 ”ledere”.
Kampstart / Gunstart er kl. 14:30.
Fælles for alle kampe er, at man skal møde op senest 30 minutter før kampstart



