Bane-forbedringer

Her i oktober er der blevet lavet forbedringer på banen – eller i hvert fald ændringer. Alle kan jo nok blive enige om, at træbroen over vandløbet mellem hul tre og fire trængte til at blive udskiftet.

Det er nu gjort. Og det kan vi takke klubbens tidligere formand, Ivar Knoth, for. Det er også ham, der har lavet de nye, flotte bænke rundt om på banen. Nu har han skiftet de rådne brædder ud med nye terrassebrædder, som han har købt hos en af vores sponsorer, Bygma. Da vi fangede ham under arbejdet, manglede han at give dem en gang lak og til sidst at få lagt et særligt materiale hen over midten til erstatning for det tagpap, der lå der før.
Det er nu på plads. Det er både flot og skridsikkert i glat føre, som det fremgår af billedet.

Tak til Iver for endnu et stykke flot tømrer-arbejde.

Andre har været i gang med motorsaven. Nu er der blevet skåret kraftigt ned på buskene på det levende hegn i venstre side ved åbningen på hul syv, så det er blevet noget nemmere at komme helskindet igennem åbningen, også for dem, der ikke slår meget langt, og ligeledes er der blevet skåret ned på buskene på det levende hegn før green på hul ni. Her er det også blevet noget nemmere at komme sikkert over hegnet og ind på green. Selv om det er blevet lidt lettere at se, om der er spillere på green på hul ni, skal du alligevel altid huske at ringe med klokken, når du forlader green, enten for at gå i klubhuset eller for at gå videre til hul 10.

Formanden for baneudvalget, Per Skalshøi, forklarer her om reglerne for beskæring af levende hegn:

Grundlæggende er det ikke de levende hegn, der er beskyttet/fredet – det er digerne, altså den vold, der er opstået pga at datidens jordbrugere har lagt uønsket materiale fra markerne i kanterne. Vi må gerne beskære/fjerne bevoksningen så længe vi ikke fjerner digerne. 

Beskæringen er sket efter en dialog med banearkitekten og har til formål at sikre, at en golfspiller bedre kan se hvordan han/hun skal spille hullet. 

Så flot er den nye bro blevet.
Her ses åbningen på hul syv. De yderste buske til venstre er skåret ned.
Her ses green på hul ni i baggrunden. Buskene på højen er skåret ned i venstre side.