Forbud mod at betræde frosne greens

Vi går nu ind i en periode, hvor vi forventer frost og rimfrost. I den forbindelse vil vi minde om, at det er strengt forbudt at betræde de almindelige greens, hvis de er frosne eller dækket af rimfrost – altså når de er hvide.

Dette forbud er afgørende for at beskytte græsset. Når greens er frosne, er græsset ekstremt sårbart, og selv let trafik kan forårsage alvorlige og langvarige skader på overfladen, som først udbedres i løbet af foråret (se billede, som ikke er fra vores bane, men som viser hvad der sker med greens).

Der er etableret vintergreens, som skal benyttes, indtil frosten har sluppet sit tag. Vi beder jer alle respektere dette.

Tak for jeres forståelse og samarbejde. Vi glæder os til at se jer på banen.

November 2025, Baneudvalget og Greenkeeperne