Det er nogen tid siden, at vintergreens blev etableret, og siden er de blevet klippet og sandet, så de kan blive så gode, som sådan nogle nu kan blive hen over vinteren, når der er rimfrost eller decideret frost og sne i luften, men nu er der også kommet flagstænger i hullerne.

Der er udsigt til sne og frost i næste uge, så derfor var chefgreenkeeper Tony Jensen fredag den 15. november ude og sætte nye, flotte flag i hullerne. Det er flag, som klubben selv har købt. De er, som det kan ses på billedet, blå med hvide iskrystaller i midten.